Til Landsthinget
Fra Haandværkets Og Industriens Toldudvalg Af 1906

________________ 21 Sverige fremfor i Danmark. Dette er en Følge af Sveriges Toldpolitik, der gavner dette Land, medens vi faar Skaden. Der bør vel ogsaa her henvises til den Toldpolitik, som Norge har ført, og tages Lære af dens Følger. Norge har indladt sig paa Frihandelstheorierne og hostet disses Velsignelser: Emigrationen og Arbejdsløsheden antog foruroligende Dimensioner, den i Industrien anbragte Kapital blev opspist, Skatterne steg til en ukendt Højde, og Landets Kredit i Udlandet svækkedes. Men i 1906 er man endelig vendt om og har vedtaget en ny Toldlov i beskyttelsesvenlig Retning for ikke alene at støtte den til Dels ruinerede Industri, men for overhovedet at ophjælpe Landet. Specielt i Klædeindustrien har den tidligere norske Toldlov sat sine Spor, idet mange Klædefabrikker maatte standse, derimellem særdeles velfunderede Firmaer. Den nye norske Toldlov af 190G har for Klædeindustriens Vedkommende forhøjet Be- skyttelsen for Klædevarer med 25 %, nemlig fra 1 Kr. til 1 Kr. 25 Øre, og for lette Varer fra 1 Kr. 50 Øre til 1 Kr. 75 Øre (Minimaltarif). Tager vi nu ikke lier i Landet Lære af dette nærliggende Eksempel, vil man til sin Tid, naar der først er slaaet meget i Stykker, naar Emigrationen og Arbejdsløsheden er bleven stor og Skat- terne uoverkommelige, sikkert nok nødt til at gaa samme Vej, som Norge endelig af Forholdene er tvungen til at slaa ind paa. Det skulde da synes rimeligere nu med det samme at tage Tiden i Agt. Det er Gang paa Gang under Toldlovsdebatten i Folketinget blevet fremhæ- vet, at vor nuværende Told paa Klædevarer virkede som et Indførselsforbud for de sværeste og billigste Sorter. Som ovenfor paavist, har imidlertid den ærede Finans- minister selv erkendt, at denne tilsyneladende saa liøje Told for disse Artikler i Virkeligheden ikke udnyttes, og det er derfor faktisk og praktisk intet Argument imod Bevarelsen af den miværende Toldsats, at denne for de billige Varers Ved- kommende virker prohibitivt. Uden at skade de mindrebemidlede Forbrugere opnaas nemlig herved, at en Klædeindustri overhovedet kan bestaaa herhjemme — hvilket simpelthen vil være umuligt, hvis Tolden skulde blive nedsat saa stærkt, at ogsaa de sværere Sorter regelmæssig kunde indføres fra Udlandet. Af dette Hensyn bør man altsaa ikke gaa ned med Tolden paa Klæde, medens omvendt den nuværende Sats er utilstrækkelig, baade fra et Beskatnings- og et Beskyttelsesstandpunkt, for de finere Kvaliteters Vedkommende. Vi skal i saa Henseende tillade os at oplyse, hvorledes Klædevarer over- hovedet fortoldes i andre Lande i Sammenligning med Danmark: Vægt: Pos. 432 Tyskland............... 700 Gram pr. □-Meter Kr. 1.20 pr. Kilo 200—700 — - — - 1.33 — 200 — - — - 1.96 — - 695 Sverige.............................................__ - 1-75 - 262 Finland............... - 4.23 - 199 Rusland............... fra - 10.50 til _ 14.00 —