Til Landsthinget
Fra Haandværkets Og Industriens Toldudvalg Af 1906

19 Tolden for disse kun i forholdsvis ringe Grad komme det mere alminde- lige Forbrug til Gode.«* Saaledes er da ogsaa, ubestridt, fra alle Sider, det faktiske Forhold. Men dermed falder fra Finansministerens og Folketings-Flertallets eget Standpunkt enhver rimelig Bevæggrund til at forringe Klædeindustriens Levedygtighed og beklippe dens Kaar fuldstændig bort. Naar det dog aabent indrømmes, at selv større Nedsættelser end de foreslaaede ikke i nævneværdig Grad vil kunne billiggjøre det almindelige Forbrug, er dermed ogsaa deres fuldstændige Hensigtsløslied fastslaaet. Den ærede Ordfører har angivet et »Niveau«, som det »med Hensyn til Be- skyttelses-Satserne« er Folketingets »Mening at holde paa«. Dette »Niveau« er, som nævnt, angivet til »en 20-30 %«, eller, som det hedder i Tidendens Sp. 4269: »mellem 20 og 30 % af den indførte Vares Værdi ufortoldet«. Hvis vi virkelig kan faa en saadan Told paa de Fremmed-Varer, der importeres, af 20—30 %, vil vi for vort Vedkommende være tilfredse; men da maa ogsaa den nugjældende Toldsats mindst bevares, saavel for Pos. 140 som for Pos. 141 (oprindelige Forslags Pos. 135 & 136). Ved den nu af Folketinget gjennemførte Deling af den bestaaende Told- lovs Pos. 160 vil saa at sige alle Stoffer, der anvendes til Herretøj, falde ind under den laveste, for Fagets Trivsel helt uholdbare Toldsats. Som alt tidligere paavist,** vil ved denne Beskyttelsen for Fremstillingen af Varesorter, som i stort Omfang im- porteres her i Landet, synke ned til C> (seks) °/0, hvad der altsaa staar langt under det af den ærede Ordfører angivne Niveau (20—40 °/0) og i Virkeligheden, under vore smaa Forhold, ikke udgjør nogen effektiv Beskyttelse! Den ærede Ordfører har selv ved Lovens 2. Behandling fremhævet, at »hvor en Industri er vokset op under Toldbeskyttelse«, skal man »være meget liberal med Hensyn til at lade den beholde saa megen Beskyttelse, som den er i Stand til at eksistere paa«. Den ærede Finansminister udtalte endog ved 1. Behandling, i Anled- ning af Spørgsmaalet om Beskyttelse for Fabrikationen af Lokomotiver, at »havde vi forst <>ivet en saadan i 10 Aar, var der knyttet saa store Interesser til den, at vi ikke burde komme bort fra Beskyttelsen«. Om Klædefabrikationen gjælder det nu, at den er et gammelt nationalt Erhverv, der i stort Omfang forbruger Landets na- turlige Materialier og saa meget mere fortjener Støtte, som den i Virkeligheden spænder over flere Fag. Trods Tidens Ugunst og en fra Aar til Aar voksende uden- landsk Konkurrence — hvorom den stadig stigende Indførsel paa Pos. 160 noksom bærer Vidne — har den efterhaanden udviklet sig til et smukt Standpunkt, paa hvilket den fortjener at bevares. At den hertil maa have en Toldbeskyttelse af en Højdø som den nuværeudø, dør ikkø on Gang naar op til dot af døn ærøds Ordførør i al Almindelighed som passende ansete Niveau, ligger alene eller dog fornemmelig i, at det nationale Afsætnings-Omraade er saa overmaade begrænset. Medens det danske Landbrug har toldfri Adgang til et Verdensmarked som det britiske uden der at møde nogen effektiv Konkurrence af virkelig jævnbyrdig Art, møder * Der opnaas ikke en Gang noget for de bedre stillede. Den ærede Finansminister siger udtrykkelig selv i sine Motiver: »for de finere og lettere Varesorter spiller Toldnedsættelsen gjen- nemgaaende en underordnet Rolle i Forhold til deres Værdi.« ** Tidligere Andragendes S. 5 (»Den danske Klædeindustri og Toldloven«).