ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
130 erholdes Talgkager, der ere mere yndede i Handelen, end Fadtalgen, som aldrig er saa fast og reen. Jo fristere Talgen er ved Ind- smeltningen, jo renere bliver den, da Fedtvævet let ganer i For- raadnelse ved længere Henliggen, og hvorved Talgen erholder en modbydelig Lugt. Naar Fedtgreverne udpresses, give de en simplere Sort Talg, der nln'.indelig anvendes til ordinair Sæbe. De hvide og faste Talgforter gaae i Handelen soul Lysetalg til en Hoiere Priis end Sæbetalgen, hvorunder der sædvanlig forstemes de simplere Sorter. Talgen adstilles ogsaa efter de Lande, den kommer fra, og den fra de kolde Lande, er den bedste. Den meste Talg erholdes fra Rusland, Danmark, Polen, Dalmatien, Toscana og Reder- italien. Den tydste Oxetalg er god, med benyttes i Landet selv. Foruden den russiste soges ogsaa den sydamerikanste meget paa de store Handelspladser. Den smeltede Oretalg renses og bleges endnu, og det især til Lysefabrikationen. Faare- o g Bedetalg er Haardere og hvidere, end Oretalg, derl smelter ved 32 Graders Varme, og af 100 Dele raa Talg erholdes omtrent 90 Dele snieltet. Bedetaleen anvendes for det meste til Lys, og det er kun de simplere Sorter, der forarbeides til Sæbe. Beenolie eller Beenfedt er et talgagtigt Fedt, der udkoges af Sæbesyderne og anvendes hyppigt af dem. Hestefedt indvindes i særegne Fabrikker i Frankrig ved at benytte alle Dele af dode Heste, og det er en meget god Artikel i Sæbesyderierne. I store Kar, der indvendig ere udforede med Støbejernsvægge, faaledes, at Vanddampene kunne cirkulere frit mellem de dobbelte Vægge, kommes de enkelte Dele af Hestene, nemlig Celle- og Fedtvævet for sig, derpaa Benene, og endelig alle Kjoddele, hvert Slags i store Jernror, hvor de koges saa længe ved en Temperatur af 80 Grader Reaumur, til Fedtet og Vandet er udkogt, Benene anvendes derefter til Fabrikation af Beenkul, det udtorrede Kjod benyttes til Forarbejdelsen af Vlod- luudsalt, og det med Vand udlobne Fedt sælges som Hestefedt og anvendes for Størstedelen til Sæbe. Det Fedt, der indvindes af de udvaskede Indvolde og Tarmenes Nethud ved Kogning i Vand, er derimod mindre reent. Fisketran, Tran, Fiskefedt eller Fiskeolie indvindes deels af Fedtet af Hvalfist, Robber og Sælhunde og deels af de meget fede Levere, ved Udsmeltning, og kaldes i første Tilfælde Tran eller Hvalfisketran og i sidste Levertran. Fistetran blev tidligere mere anvendt til Belysning og til Behandling af Læder, end til Sæbe, da Transæben har en altfor