Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
130
erholdes Talgkager, der ere mere yndede i Handelen, end Fadtalgen,
som aldrig er saa fast og reen. Jo fristere Talgen er ved Ind-
smeltningen, jo renere bliver den, da Fedtvævet let ganer i For-
raadnelse ved længere Henliggen, og hvorved Talgen erholder en
modbydelig Lugt. Naar Fedtgreverne udpresses, give de en
simplere Sort Talg, der nln'.indelig anvendes til ordinair Sæbe.
De hvide og faste Talgforter gaae i Handelen soul Lysetalg til en
Hoiere Priis end Sæbetalgen, hvorunder der sædvanlig forstemes de
simplere Sorter.
Talgen adstilles ogsaa efter de Lande, den kommer fra, og
den fra de kolde Lande, er den bedste. Den meste Talg erholdes
fra Rusland, Danmark, Polen, Dalmatien, Toscana og Reder-
italien. Den tydste Oxetalg er god, med benyttes i Landet selv.
Foruden den russiste soges ogsaa den sydamerikanste meget paa de
store Handelspladser.
Den smeltede Oretalg renses og bleges endnu, og det især til
Lysefabrikationen.
Faare- o g Bedetalg er Haardere og hvidere, end Oretalg,
derl smelter ved 32 Graders Varme, og af 100 Dele raa Talg
erholdes omtrent 90 Dele snieltet. Bedetaleen anvendes for det
meste til Lys, og det er kun de simplere Sorter, der forarbeides
til Sæbe.
Beenolie eller Beenfedt er et talgagtigt Fedt, der
udkoges af Sæbesyderne og anvendes hyppigt af dem.
Hestefedt indvindes i særegne Fabrikker i Frankrig ved at
benytte alle Dele af dode Heste, og det er en meget god Artikel i
Sæbesyderierne. I store Kar, der indvendig ere udforede med
Støbejernsvægge, faaledes, at Vanddampene kunne cirkulere frit
mellem de dobbelte Vægge, kommes de enkelte Dele af Hestene,
nemlig Celle- og Fedtvævet for sig, derpaa Benene, og endelig
alle Kjoddele, hvert Slags i store Jernror, hvor de koges saa
længe ved en Temperatur af 80 Grader Reaumur, til Fedtet og
Vandet er udkogt, Benene anvendes derefter til Fabrikation af
Beenkul, det udtorrede Kjod benyttes til Forarbejdelsen af Vlod-
luudsalt, og det med Vand udlobne Fedt sælges som Hestefedt og
anvendes for Størstedelen til Sæbe.
Det Fedt, der indvindes af de udvaskede Indvolde og
Tarmenes Nethud ved Kogning i Vand, er derimod mindre reent.
Fisketran, Tran, Fiskefedt eller Fiskeolie indvindes
deels af Fedtet af Hvalfist, Robber og Sælhunde og deels af
de meget fede Levere, ved Udsmeltning, og kaldes i første Tilfælde
Tran eller Hvalfisketran og i sidste Levertran.
Fistetran blev tidligere mere anvendt til Belysning og til
Behandling af Læder, end til Sæbe, da Transæben har en altfor