Selverhverv

299 formede til Pupper, omsnøres hele Puppen saa fast som mulig med Seglgarn, for deels at Luften kan udelukkes, og for deels at Puppen kan blive fastere og tættere. Naar alle Pupperne ere omsnorede fast med Seglgarn, lægges de paa et luftigt Sted, for at Bladene kunne forenes inderligt med hinanden, og samtidig dannes til en Heel Masse. Naar de Have ligget i 14 Dage, løsnes alle Seglgarneue, de befries ogsaa for de ombundne Klæder, disse vikles for anden Gang om dem paa den forud beskrevne Maade, og det saa fast som muligt, og med det samme Seglgarn indsnøres de ligesom forste Gang, og saa tæt og fast, at man ikke mere kan see de Lærreds Klæder. Denne Gang vil det sees, at Puppen er bleven betydelig tyndere og tillige fastere. Disse Pupper henlægges nu i 3—4 Uger paa et lustigt Sted, Hvorpaa alle Seglgarnene losnes, Klæderne aftages, udvaskes og torres. Saasnart Seglgarnene og Klæderne nu ere fjernede, hedde de ikke mere Pupper, men Carotter, hvilke nu, paa Grund af deres fremtidige Holdbarhed, omvikles ganske tæt og fast med Seglgarn. De færdige Carotter opbevares derefter i en luftig Kjælder paa et passende Stillads, dog maa det iagttages, at de i de sorste tre Maaneder Hver Uge ompakkes en Gang. Naar de ere blevne 8—10 Maaneder gamle, kunne de allerede benyttes; men det er imidlertid bedre, naar de Have ligget i 1—2 Aar, efter Hvilken Tid de ere at skære i som fedt Flæsk, og Have en Herlig, kraftig Lugt. Skulle nu Carotterne forvandles til Snuustobak, betjener man sig dertil af folgende simple Maskine: Et af stærkt Træ dannet Bordstillads har foroven, istedetfor en Bordplade kun Saugblade, der omtrent staae med et Halmstraaes Afstand fra hinanden, og som foran og bagved tilborligt kunne fastskrues. De anbringes saaledes, at naar Saugtænderne paa det ene Blad vise til højre, vise de paa det næste Blad til venstre, for at Maskinen kan virke ved hvert Træk. Naar man nu har deune Maskine fuld af bare Saugblade, kan man rive Carotterne fine. For at kunne rive mere end en Carotte hver Gang, er det nødvendigt, at have en Jernbøsse, hvori der kan sættes 3—4 Carotter, alt eftersom den er mindre eller større. Paa den dertil udfordrende Bøsse, der maa være af fiirkantet Form, er der foroven en Jernskrue, hvormed Laaget kan skrues nedefter, for alt som Carotterne afsauges forneden, at kunne drive Laaget nedefter. Paa begge Sider af Bøssen er der en Jern- Angrebsstang, for at en Arbeider beqvemt kan skyde den frem og tilbage. For endnu at lette denne Frem- og Tilbageskyden er der Bagved Bøssen et Jernrør, hvori der passer en lang Træstang, der gaaer opad, og som foroven igjen er befæstet i en anden lang Trællang, saaledes som man finder lignende Glattestænger hos Farve- og