Selverhverv

333 Brug ved Brygning og Brændevnnsbrænding. Vil man benytte Vastevandet i en egen Fabrik, paa den nedenunder angivne Maade, til Brændevnn eller Dl, saa kunde man strax an- vende det i deigagtig Tilstand, og med Bygmalt forvandle det til Sirup. 4) Plantelimen. Det friste Klister, der erholdes ved Udvaskning af deu Deig, der er tilberedt af sigtet Meel, udgjor sædvanlig omtrent | Deel af det anvendte Meel; dette Forhold vexler dog efter Landet og efter Hvedens Qvalitet; i det sydlige Frankrig er det meget storre; paa Sicilien og i Barbariet stiger det endnu til £ Deel. Plantelimen stal, ligesom den kommer fra Metalsigten, befries fra det vedhængende Klid og endnu nogle andre Ureenligheder, ved en anden Udvaskning, der foretages paa en uicre aaben Haarsigte, hvis man vil have den aldeles 'reen til det Brug, hvortil man har bestemt den. Ved Tørringen taber den 3 Dele paa 5. Den, der erholdes af Meel, soiu ikke er sigtet, er saa inderlig blandet med Kliden, at den neppe er til at adstille derfra, uagtet man let kjender dens Trævler, der dannes af hvide, talløse diet. Den anvendes ligefoni den ved Udvaskningen kommer fra Sigten. 5) Om Plantelimens Egenskaber og dens Be- nyttelse. Plantelimen er den af alle vegetabilske Stoffer, der besidder den meste Næringskraft. Qvælstoffet, der danner en af dens Hovedbestanddele, giver den en animalst Natur, og faaer derved med Hensyn til Næringskraften et stort Fortrin fremfor Gummien, Satsmelet, Sukkeret og mange andre vegetabilste Stoffer. Plantelimen er forsvrigt uundgaaelig nødvendig tit Til- beredning af Brødet. Z frist Tilstand kan man tilsætte den til den af Hvedemeel tilberedte Deig i A Deel og selv i | Deel af det anvendte Meel, naar man vil opnaae et Brød, som endog i Sommerens Hede stal holde sig fristt og velsmagende. Ved An- vendelsen af blandet Meel, hvori der omtrent er | Deel Hvede- meel , kan Plantelimens Tilsætning stige til Deel, og ved An- vendelse af Rug- og Bygmeel, ligesom ogsaa ved at benytte Havre- og Maismeel, kan den selv stige til H Deel. Med Kartoffelmeel og Planteliim alene erholdes et slaut og svært gjærende Meel; men tilsættes der en betydelig Mængde i Damp kogte og knuste Kartofler , saa erholdes der et fortrinligt Brød, der meget godt lader sig opbevare, men som smager for stærkt af Kartofler; en Feil, der kun mærkes saa længe, som man ikke er vant til den. Naar Kartoffelmelet tilsættes Planteliim og Rug- meel, saa erholdes der et godt Brød. Da den mindste Mængde Ferment eller Olgjær gjør Plantelimen meget blød, saa er det til enhver Tid meget let, at blande den i Deigen, kun anaa man