ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
335 dette Pulver; det kan ogsaa forsendes til saadanne Lande, Hvor Hveden ikke kan groe. Vil man deriinod ikke befienime Plante- limen til Brod, saa er det bedst, uden Tilsætning af Vand, at at koge den i en Kjedel, stryge den paa Blikplader og terre den i en Ovn. Naar den males til Meel i denne Tilstand, giver den, tilsat enhver Slags Meel eller blandet med Grensager, en meget behagelig og nærende Suppe. Naar den kommes i en Ovn, der er ophedet noget stærkere, end der er nedvendig til en simpel Tørring, saa antager den en smuk, gind Farve, og naar den pulveriseres grovt, kan den anvendes som Brød- storper. Plantelimen kan desuden saavel frist som tørret benyttes meget fordeelagtigt af Brændevinsbrænderne, deels for at for- vandle Sættenielet tit Sukker, deels for hurtigere at overføre Stivelsemeelsstrupen, Melassen osv. i Gjæring, og derved opnaae et Produkt, der er righoldigere paa Spiritus; Farverierne have godtgjort, at Plantelimen er den væsentligste Substants ved Gjæringen. Planteliim, der overlades til sig selv ved en Temperatur af 12—14 Grader i 8 Dage, bliver suur og taber sin Elasticitet; den forbinder sig da med Vandet og lader sig stryge paa nied Pensel, og danner et lugtfrit Klisters der kan opbevares i 8-10 Dage, og lader sig benytte i denne Tilstand til Paaklistring af Papiir, Kort, Pergament, Pap, Træ, Poreellain etc. Dette Klister kan tørres paa Tallerkener i en Tørrestue og opbevares til Brug. 6) Vaskevandets Benyttelse. Vastevandet indeholder de 5 Procent Sukkerstof, der hører med til Hvedemelets Bestand- dele. Dette Vand bruges for at drage Nytte af det deri værende Snkkerstof, idet det kun varmes tilbørligt og blandes med saa megen Runkelroemasse, at det viser 7—8 Grader paa Aræometret; eller ved at tilsætte det fede, ved Bygmalt til Sirup forvandlet Stivelsemeel, at bringe det Hele til' Gjæring ved at blande Planteliim og Olgjær deri, og ester fuldendt Gjæring at destillere det, for at indvinde Alkohol. Dette Vastevand kan ogsaa an- vendes til Dl; en meget simpel og i enhver Henseende anbefalende Maade, er Følgende: Til 800 Potter Vastevand, der idetmindste viser 2 Grader paa en Sirupmaaler, tilsættes saa meget farvet, med r Deel god Rørsukkermelasse blandet Dertrinsirup, at Vædsten, alt efter den Styrke, Dllet stal have, bringes til 6, 7 eller 8 Grader. Af denne Vædste koges 200 Potter nied 4 Pd. god, frist Humle i | Time i en tildækket Kjedel, og naar det'da end- nu i Time har staaet og trukket med nogle Haandfulde Coriander eller Anisfrø, saa filtreres det gjennem en Kurv, belagt med et Klæde i et stort Kar, til Resten af den kolde Vædste. Naar