Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
335
dette Pulver; det kan ogsaa forsendes til saadanne Lande, Hvor
Hveden ikke kan groe. Vil man deriinod ikke befienime Plante-
limen til Brod, saa er det bedst, uden Tilsætning af Vand, at
at koge den i en Kjedel, stryge den paa Blikplader og terre den
i en Ovn. Naar den males til Meel i denne Tilstand, giver
den, tilsat enhver Slags Meel eller blandet med Grensager, en
meget behagelig og nærende Suppe. Naar den kommes i en
Ovn, der er ophedet noget stærkere, end der er nedvendig
til en simpel Tørring, saa antager den en smuk, gind Farve,
og naar den pulveriseres grovt, kan den anvendes som Brød-
storper.
Plantelimen kan desuden saavel frist som tørret benyttes
meget fordeelagtigt af Brændevinsbrænderne, deels for at for-
vandle Sættenielet tit Sukker, deels for hurtigere at overføre
Stivelsemeelsstrupen, Melassen osv. i Gjæring, og derved opnaae
et Produkt, der er righoldigere paa Spiritus; Farverierne have
godtgjort, at Plantelimen er den væsentligste Substants ved
Gjæringen. Planteliim, der overlades til sig selv ved en Temperatur
af 12—14 Grader i 8 Dage, bliver suur og taber sin Elasticitet;
den forbinder sig da med Vandet og lader sig stryge paa nied
Pensel, og danner et lugtfrit Klisters der kan opbevares i 8-10
Dage, og lader sig benytte i denne Tilstand til Paaklistring af
Papiir, Kort, Pergament, Pap, Træ, Poreellain etc. Dette
Klister kan tørres paa Tallerkener i en Tørrestue og opbevares
til Brug.
6) Vaskevandets Benyttelse. Vastevandet indeholder
de 5 Procent Sukkerstof, der hører med til Hvedemelets Bestand-
dele. Dette Vand bruges for at drage Nytte af det deri værende
Snkkerstof, idet det kun varmes tilbørligt og blandes med saa
megen Runkelroemasse, at det viser 7—8 Grader paa Aræometret;
eller ved at tilsætte det fede, ved Bygmalt til Sirup forvandlet
Stivelsemeel, at bringe det Hele til' Gjæring ved at blande
Planteliim og Olgjær deri, og ester fuldendt Gjæring at destillere
det, for at indvinde Alkohol. Dette Vastevand kan ogsaa an-
vendes til Dl; en meget simpel og i enhver Henseende anbefalende
Maade, er Følgende: Til 800 Potter Vastevand, der idetmindste
viser 2 Grader paa en Sirupmaaler, tilsættes saa meget farvet,
med r Deel god Rørsukkermelasse blandet Dertrinsirup, at Vædsten,
alt efter den Styrke, Dllet stal have, bringes til 6, 7 eller 8
Grader. Af denne Vædste koges 200 Potter nied 4 Pd. god,
frist Humle i | Time i en tildækket Kjedel, og naar det'da end-
nu i Time har staaet og trukket med nogle Haandfulde Coriander
eller Anisfrø, saa filtreres det gjennem en Kurv, belagt med et
Klæde i et stort Kar, til Resten af den kolde Vædste. Naar