ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
Masse fra Bundfaldet, der indeholder den sidste Deel af Gipset. Naar dens Consistents er truffet rigtig, vil denne Sirup i Lobet af 5—8 Dage stivne i en hvid, krystallinist, kornet Masse, der udgjor det egentlige Stivelsesukker. I Reglen erholdes af 100 Pd. tør Stivelse 100 Pd. Stivelsesukker; da der nu i 600 Pd. Kartofler meget nær er 100 Pd. Stivelse, saa erholdes der 100 Pd. Stivelsesukker af den angivne Portion Kartofler. Det tørre Stivelsesukker smager meelagtigt sødt, men i Sirups- form reent sødt. Sødheden deraf forholder sig til det almindelige Rørsukker som 1 til 2|, og man vil derfor have 2| Pd. Kartoffelstivelfefukker nødig, for at opnaae det samme, som kan udføres med 1 Pd. Rørsukker. Men i dets chemiste Qvaliteter, navnlig hvad Omdannelsen deraf ved Gjæring til Spiritus an- gaaer, kan det ikke alene sættes ved Siden af Rørsukker, men maa enoogsaa foretrækkes derfor paa Grund af dets Lighed nied Druesukker. Det betager Vinen dens Syre, og meddeler den en eiendomnielig Mildhed, uden at staae tilbage i Styrke. Stivelsetilbere-ning af umoden Fragt. De umodne, affaldne TEbler behandles paa følgende Maade : De renses først ved at vaskes, stilles ved Skaller og Kjærner, og rives paa en Riveindretning eller knuses nied Trækøller. Deigen komnies i et Høit Kar, der er fyldt j Deel fuldt med koldt Vand, og omrores vedholdende med en Mæstegaffel, for deels at fremlede en tilbørlig Blanding og Gjennemblodning af de i Vandet værende Dele, og deels for at bringe de lettere og grovere Dele op Paa Overfladen, medens den finere, svære, ind- vendige Marv sætter sig paa Bunden. Ved Omrøringen med Mæstegaflen maa Bunden derfor ikke berøres. Naar den samlede Frugt er revet og blandet med Vandet, gjennemarbeides den endnu dygtig og overlades derpaa til Ro for at bundfalde. Dette vil allerede begynde efter | Times For- løb, saa at det klare Vand, der staaer foroven, snart kan Heldes af. Til dette Arbeide betjener nmii sig as et Sættefad, der er forsynet med flere Haner ned ad Siden. Der heldes endnu nogle Gange friflt Vand derpaa, Stivelsen omrores dermed, Fadet staaer stille i nogle Timer, og Hver Gang astappes det klare Vand. Efter Udvaskningen viser Bundfaldet sig med et trævlet Lag for- oven, og en fiin, grønagtig, næsten gelseagtig Masse forneden. Begge stilles ad, optages forsigtigt af Karret med en stor, flad Skee og fyldes i en meget fiin Sigte, der anbringes over et Sættefad, halvt fyldt med Vand, og vafles endnu engang der-