Selverhverv

343 igjennem, deels med Haandcn, og deels med en sædvanlig, blod Borste. For at befordre Adskillelsen, heldes Vandet i Sættefadet fra Tid til anden paa Massen i Sigten. Efter et Par Timers Forlob tappes Vandet ligeledes fra Sættefadet, Bundfaldet ndtages med en Skee, og udlægges til Tørring. Vandet fra de to første Udvaskninger kommes i et friskt Kar, det danner ligeledes et Bundfald, der senere kan samles og behandles paa samme Maade. Stivelfetilberedning af Srcgner. I de Egne, hvor der er mange Bregner, samles en Masse af dem, Rødderne skæres i Bundter paa en Hakkelsekniv og kituses med en Trækølle, hvorved de meelagtige Dele i Rødderne skilles ad, de udrøres med Vand, ligesom ved de foregaaende, og be- handles med Vand paa et udspændt Klæde over et Kar, hvor Vandet vil løbe ned og medtage Plantens nyttige Stivelsedele. Naar Massen har staaet en Tidlang, vil Melet bundfalde, og det behandles med samme Operationer, som ved TEbleruc. Denne Stivelse bliver blændende hvid, og af fortrinlig Qvalitet; af 100 Pd. Rødder erholdes mindst 11 Pd. Stivelse. Stivelfetitbere-ning af vilde Kastanier. Ved Tilberedningen af Stivelse af Hestekastanier, er det kun nødvendigt at skraa dem, gjennemarbeide Massen godt med Vand, at udvaske Massen flere Gange, og at tørre Udbyttet. Alt Affald tjener til Qvægfodcr. Skraaet eller den knuste Kastaniedeig be- handles aldeles paa samme Maade, som Kartoffelstivelse, ved Ud- vaskning med koldt Vand, og der indvindes et meget smukt, aldeles smagfrit Stivelfenieel, der endog maa foretrækkes for Kartoffelstivelse. Af 100 Pd. frisk Kastaniedeig erholdes 20 Pd. tørt Meel. Perlefago- og Kartoffelstivelse. Hertil udfordres en blank Kobberplade, der har en op- staaende Kant rundt om, en Tomme høi; denne Plade anbringes ovenover en stor Kjedel med Vand, der koger. Den godt udvastede Kartoffelstivelse, der er fugtig og tages lige fra Sættefadet, kommes i et Dørflag, med Huller af den Størrelse, som Sagoen skal have, og deri drejes Massen om med Haanden, idet der trykkes noget