Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
376
De saaledes tørrede Grønsager og Frugter beholde deres
Farve og Smag, samt holde sig meget længe.
Opmærksomheden maa endnu henledes paa, at Grønsagerne
tiltage betydeligt i Volumen og Vægt, ved at udblødes i Vand,
og der stal her nævnes et Exempel paa en Prove, der er fore=
saget dermed, og som udviste, at Torringen af Grønkaal gav et
fortrinligt Resultat. 13| Lod tørret Grønkaal blev udblødet i
lunkent Vand i 1 Time, og miste, at den Havde indsuget 58 Lod
Vand og vejede 71 | Lod; den blev derefter kogt i 2 Timer,
tilberedt med Smor, saltet, og denne Portion af 13-J Lod tørret
Grønkaal leverede et Maaltid paa 88 Lod, og den smagte, som
den ear tilberedt af aldeles frisi Kaal. Det kan anvendes ved
alle islags Bønner, Grønneærter, Roer, Selleri, Porrer, Syrer,
spinat, Petersille, Kjorvel, etc. etc., og er lige fortrinlig ved
dem Alle.
T-rring af granne Lanner.
Prof. Dr. Artus i Jena har meddeelt nedenstaaende Maade
at tørre Bønner paa, den er opfundet af ham selv, og Han an-
befaler den til Handlende og Huusnlødre.
Denne Maade er kun lidt afvigende fra Warnecke's
Maade i England.
Denne Tørringsmaade kan udføres med Snittebønner og
Perlebønner, idet begge Sorter først siilles ved Trævlerne, øg kastes
da paa eengang i en Kjedel med kogende Vand, hvorved dette
gaaer af Kog, men saasnart det atter begynder at koge, heldes det
Hele paa en Sigte, som strar dyppes gjentagende Gange i koldt
Vand. Snittebønnerne snittes nu som almindelige Snittebønner,
Perlebønnerne siæres i Stykker paa ^ Tømmes Længde, ud-
spredes paa Fade, eller deslige og sættes i en aaben, men varm
Ovn, til de ere aldeles indtørrede, i hvilken Tilstand Snitte-
bønnerne see ud soni brune Trævler. De pakkes da i Krukker,
lom tilbindes med Blære eller Pergamerrtpapiir, og opbevares paa
et tort Sted.
Ved Bruget kommes den nødvendige Portion Aftenen forud
i en Sigte, der dyppes i koldt Vand, hvori Bønnerne afvasies,
og kommes derpaa i en emailleret Kjedel, hvori de næste Dag
flulle koges, famt tilsættes det fornødne lunkne Vand, dækkes,
sættes Natten over paa et luunt Sted, hvor Bønnerne ville ud-
boldne, og antage da samme Udseende, soiti frifle, snittede Bønner.
De koges derpaa i det samme Vand, Snittebønnerne jævnes med
noget Meel, tilsættes f Time førend de ere færdige, det fornødne