ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
for ubeskjæftigede Hænder. Pærerne vælges af de saftfuldeste, de afplukkes førend fuldstændig Modenhed og strælles omhyggeligt, hvorved Stilken dog bliver siddende paa Frugten. De skrællede Pærer lægges paa store, flade Zernpander, der ere forsynede med opftaaende Kanter og Hanke; de lægges med opretstaaende Stilke lige ved Siden af hinanden, til hele Pladens Grundflade er belagt. Derpaa lægges et andet Lag og flere Lag Pyramide- formigt over hinanden, dog med den Forsigtighed, at Stilkene, som Pærerne skulle beholde, blive ubefladigede. Naar Pladerne ere tilstrækkeligt fyldte, det vil sige, naar der ligger saa mange Lag paa dem, som der kan anbringes, heldes der et Olglas Vand over Pærerne, for at det underste Lag ikke ffal klæbe ved Pladen, alle Skallerne lægges over Pærerne, hvorved disfe modtage og beholde en ejendommelig Lugt. Pladerne sættes derpaa i en Bagerovn samtidig med Brødene ved Brødbagning, og udtages atter med Brødene. Skallerne fjernes fra de øverste Pærer, disse dyppes Stykke for Stykke i den dannede rigelige Sauce eller Saft, og lægges i Vidjekurve, der indsættes i Ovnen, efterat Brødene ere fjernede. Ovnen kan vel varmes særffilt til Pærernes Tørring, men Udgiften forøges derved, ligesom man vanflelig kan træffe den rigtige Temperatur for Ovnen, som den netop har, naar Brødet er bagt. I de følgende Dage sættes de atter ind i Vidjekurvene ved Brødbagningen, hvorved de modtage en saadan Fasthed, at de enkeltviis kunne trykkes flade mellem Hænderne, og hvorved de erholde den Form, der har givet dem deres Navn. Naar de saaledes ere trykkede aldeles flade, tages de Stykke for Stykke ved Stilken, dyppes i den dertil opbevarede Saft og bringes endnu en Gang i Ovnen, hvorved de maae ligge flade og tæt sammen- pakkede i Kurvene. Tilsidst sættes de endnu næste Dag i Ovnen, og erholde derved den nødvendige Fasthed. De Have da en glindsende brunrød Farve, et fast, sødt Kjød, og kunne enten uden videre Tilsætning bruges fom Dessert, eller til Mad. Saadanne Pærer have den tredobbelte Værdi af, hvad Pærer koste i raa Tilstand. Pakningen skeer i flirkantede Kasfer, hvor Pærerne ere tætpakkede, med alle Stilkene samme Vej, dog uden at Frugten knuses, naar Laaget sættes paa. Trykkede Mbler. Alle TEblesorter med fast Kjød, især de graa Rainetter og de i Frankrig og Belgien bekjendte Sorter med meget kort