Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
for ubeskjæftigede Hænder. Pærerne vælges af de saftfuldeste, de
afplukkes førend fuldstændig Modenhed og strælles omhyggeligt,
hvorved Stilken dog bliver siddende paa Frugten. De skrællede
Pærer lægges paa store, flade Zernpander, der ere forsynede med
opftaaende Kanter og Hanke; de lægges med opretstaaende Stilke
lige ved Siden af hinanden, til hele Pladens Grundflade er
belagt. Derpaa lægges et andet Lag og flere Lag Pyramide-
formigt over hinanden, dog med den Forsigtighed, at Stilkene,
som Pærerne skulle beholde, blive ubefladigede. Naar Pladerne
ere tilstrækkeligt fyldte, det vil sige, naar der ligger saa mange
Lag paa dem, som der kan anbringes, heldes der et Olglas Vand
over Pærerne, for at det underste Lag ikke ffal klæbe ved Pladen,
alle Skallerne lægges over Pærerne, hvorved disfe modtage og
beholde en ejendommelig Lugt. Pladerne sættes derpaa i en
Bagerovn samtidig med Brødene ved Brødbagning, og udtages
atter med Brødene. Skallerne fjernes fra de øverste Pærer, disse
dyppes Stykke for Stykke i den dannede rigelige Sauce eller
Saft, og lægges i Vidjekurve, der indsættes i Ovnen, efterat
Brødene ere fjernede.
Ovnen kan vel varmes særffilt til Pærernes Tørring, men
Udgiften forøges derved, ligesom man vanflelig kan træffe den
rigtige Temperatur for Ovnen, som den netop har, naar Brødet
er bagt.
I de følgende Dage sættes de atter ind i Vidjekurvene ved
Brødbagningen, hvorved de modtage en saadan Fasthed, at de
enkeltviis kunne trykkes flade mellem Hænderne, og hvorved de
erholde den Form, der har givet dem deres Navn. Naar de
saaledes ere trykkede aldeles flade, tages de Stykke for Stykke ved
Stilken, dyppes i den dertil opbevarede Saft og bringes endnu
en Gang i Ovnen, hvorved de maae ligge flade og tæt sammen-
pakkede i Kurvene. Tilsidst sættes de endnu næste Dag i Ovnen,
og erholde derved den nødvendige Fasthed. De Have da en
glindsende brunrød Farve, et fast, sødt Kjød, og kunne enten
uden videre Tilsætning bruges fom Dessert, eller til Mad.
Saadanne Pærer have den tredobbelte Værdi af, hvad Pærer
koste i raa Tilstand. Pakningen skeer i flirkantede Kasfer, hvor
Pærerne ere tætpakkede, med alle Stilkene samme Vej, dog uden
at Frugten knuses, naar Laaget sættes paa.
Trykkede Mbler.
Alle TEblesorter med fast Kjød, især de graa Rainetter og
de i Frankrig og Belgien bekjendte Sorter med meget kort