Selverhverv

af 2 Lod 34| Gran chemiff reen, vandfri kulfuur Kali, og Helder strax ester 12 Lod af Blandingen i en tynd Straale over Kullene. Den astappede Portion er stadig af samme Styrke, den er Hold- bar og uforanderlig, bliver aldrig uklar eller stimlet, og Har alle Egenskaber af en Blanding af reen Eddikesyre og Vand. Eddike af Viin. Viin, udsat for Luften, bliver af sig selv til Eddike, og denne bliver saa meget bedre, jo mere spirituos Vinen er; er den for spirituøs, maa den fortyndes med Vand. Svovlet og svag, flau Viin giver flet Eddike. For at fremstynde Eddike- dannelsen, tilsættes der Eddikegjær. Viindrnestaller og Viin- ranker tilsammen overheldt med Vand, tilsat noget Gjær, Viin- steen og Honning, giver en god Eddike, der kan anvendes paa mange Maader. Den fortrinlige Orleans -Viineddike. Denne Eddike fabrikeres i Frankrig paa følgende Maade : Eddikebryggerne i Orleans bruge store Fade, der omtrent rumme 400 Potter; Fadene lægges over hinanden, og Spunds- Hullet udvides til 2 Tommer og forbliver aabent. Z Hvert af disse Fade heldes 100 Potter god, kogende Eddike, og lader den staae deri i 8 Dage, derpaa tilsættes endnu 10 Potter Viin, og dermed vedblives daglig, indtil Fadene ere fulde. Eddiken staaer nu i 14 Dage og kan da sælges; men der aftapppes stadigt kun Halvdelen, hvorimod der daglig tilsættes Viin. Dette fortsættes uafbrudt. Man kan arbeide i 50 Aar med de samme Fade, uden at de renses. Vinen, der stal omdannes til Eddike, opbevares i Tønder, hvori der er Spaaner af Bøgetræ. Paa disse afsætter Gjæren sig, og Vinen bliver klar aftappet. Temperaturen i Eddikestnen stal omtrent være 18 Grader Reaumur. Den til- børlige livlige Gjæring af Eddiken kjender Eddikebryggeren paa Skummet (Eddikeblomsten), der sætter sig paa Træ, der dyppes i Fadet. Alt efter som der bemærkes meer eller mindre Blomst, formeres eller formindstes Tilsætningen af Vinen. Mousserende Viineddike. 10 Pd. Melis eller Puddersukker opløses i 100 Pd. varmt Vand og tilsættes Saften af 10 Citroner, samt de itustaarne