Selverhverv

553 man (Tjæringen fuldkommen forløbe, og samler da overst den værende Overgjær og paa Bunden det liggende Ferment, der cr Undergjær. Den viinholdige aftappede Vædste af det lille Gjærkar bliver destilleret med den i det store Gjærkar værende viinholdige Mast. Udbyttet i Gjær er, som let indsees, kun ringe derved, da man egentlig kun benytter en lille Deel af Masten, omtrent 4 Deel, til Dannelsen af Gjær; men der lides ogsaa kun et meget lille eller flet intet Tab i Brændeviin. Til Fremstilling af Gjær til eget Brug maa denne Fremgangsmaade anbefales; man Har da ikke nødig at udpresse Gjæren, men man benytter den paa Bunden af det lille Gjærkar værende fedtede Masse til Ansætningen. Til Fremstilling af Gjær af Kartofler har man ogsaa altvendt denne Maadel men det maa bemærkes, at det af Kartostelmast indvundne Ferment er betydelig mindre virksomt og holdbart, og er derfor aldeles forsvundet af Handelen. At Kartoflerne paa Grund af deres ringe Gestalt paa qvælstofstoldige Substantser kun levere lidt og intet godt Ferment, lader sig vente, men det er endnu ikke oplyst, hvorfor man af Hvede, der dog er saa rig paa Planteliim, ikke kan fremstille Pressegjær. Fabrikation af Pressegjær efter en ved mange Sr«ndeviins- drEnderier i Kongeriget Sachsen brugetig Fremgangsmaade. Rugstraa mæstes som sædvanlig nied Bygmaltstraa og efter Afkjolingen til 20—22 Grader Reaumur, der her ikke skeer med Vand, men derimod med tynd, kold Drank, tilsættes paa 100 Pd. Skraa j Pd. kulsuur Natron, opløst i Vand, eller et Mqvivalent af Potaste. Derefter steides j Pd. concentreret Svovlsyre, sor- tyndet med Vand, i Masten, og tilsættes 5 Pd. Overgjær eller 27 Lod allerede færdig Pressegjær, i hvert Tilfælde fortyndet med Vand. Mange udrøre ogsaa strax samtidig med Potasten 1^ Pd. Kartoffelstivelsemeel, til Formering af Gjæren og for at gjøre den hvid. Gjæringen begynder snart, og den gjærende Mast stiger stærkere end ellers. Ester 16—20 Timer har der allerede dannet sig en flummende Gjær, der enten aftages med en som en Fiste- ketser dannet Haarsigte eller Pung, eller ogsaa asstummes med en Skumstee ligetil Vædstens Overflade, hvilket gjentages endnu en Gang. Den aftagne Gjær presses nu enten gjennem en Haarsigte etter en Pung as grovt uldent Toi etter tyndt Lærred, hvori Spelten bliver tilbage. Den gjennem Pungen gaaede Gjær over- heldes med koldt Vand, for at standse Gjæringen deri, da den vilde berøve den dens Kraft, Hvorpaa den omrores, det ovenover staaende guulagtige Vand afheldes den næste Morgen og heldes i Dranken, Gjæren udoafles med fristt Vand, og naar den bar sat