Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
557
Procem Kartoffelstivelse deri, hvilket formerer Holdbarheden. Af
112 Pd. Skraa erholdes 9—11 Pd. Gjær.
Fabrikation af tøresfegjær efter Livilingenieur Lorenz
Kramer i Munchen.
Forfatteren har faæet sin Fremgangsmaade patenteret for
Bayern og har beffreven den selv paa folgende Maade:
Forfatterens Methode bestaaer deri, at han stiller bitter, brun
Lagerølgjær ved sit bitre Stof paa den chemiste Vei dg opvækker
derpaa Gjæringskraften, faa at han kan omdanne den til en
kraftig, holdbar og viinsunr Pressegjær. Det udfores ved tre
Hovedarbejder:
1) At Olgjæren, der om Sommeren opbevares paa Zis,
underkastes en meget indtrængende mechanist Rensning.
2) At Fjernelsen af det bitre Stof og Farven ikke
udfores ved oftere Udvaskning med Vand, men ved Tilsætning af
et chemist Produkt, der indgaaer en i Vand opløselig Forbindelse
med Humleharpixen.
3) At Spirekraften i den rensede Gjær atter opvækkes
ved en meget kraftig Gjæringsproees og at den faaledes indvundne
Gjær presses og behandles paa sædvanlig Maade.
Arbejderne udføres faaledes:
ad Nr. 1) Den raa Dlgjær konimes i en af det fineste
Mølle-Silke-Gaze dannet Pose og den svinges i et Kar med
Vand frem og tilbage under et sagte Tryk. Gjæren passerer
derved igjennem Posens Master idet enhver af de fineste tilblandede
Bestanddele blive tilbage.
ad Nr. 2) Saafnart al den Gjær, man vil forarbejde, paa
denne Maade er renset, heldes der i Vandkarret saa meget Vand
at dette omtrent udgjor 3 Gange saa meget efter Maal som der
er Gjær. Derefter opløses kulsuur Ammoniak i Vand , omtrent
8^—171 Grant til Hver Pot Dlgjær, alt efter den meer eller
mindre Portion Humleharpix, font den indeholder, og blander det
godt med den vandholdige Gjær. Kort Tid derefter stiller Gjæren
sig fra Vandet. I dette sidste er nu Humleharpixen opløst,
medens den svære Gjær, der er stilt ved sit Bitterstof sætter sig
paa Vunden. I det satutne det ovenstaaende brune antmoniakalste
Vand fjernes, ledes det igjennem flere under hinanden ftaaende
Tønder. Den rensede, men mindre kraftige Gjær, udsødes derpaa
endnu en Gang med Vand.
ad Nr. 3) Knust Byg -Luftmalt mæstes derpaa med koldt
Vand, opvarmes til 52—55 Grader Reaumur og overlades
i 24 Timer til sig selv, efteråt den klare Vædste eller Urt er