ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
bvorpaa de afkjøles, nodes grovt, noget mindre end Mrter, Harpes for at skilles fra Skallerne, ristes atter, til de begynde at svede og udtages derpaa. Malningen eller Rivningen maa skee i en stor Jerngryde over Ilden; men det er rettest at indrette en saadan, der passer i en storre Kjedel, hvor der er Vand, og denne Kjedel bor helst være ind- muret. Vandet stal under Malningen være ophedet til 60—65 Grader Reaumur. En stor glat Iernkugle lader man gjennembore med er Hul paa f Tommes Storrelse, og i dette Hul passer villigt en Jerntap, der gaaer igjennem Kuglen og er forsynet paa den anden Side af Kuglen med en Jernplade, faa at Kuglen kan dreies omkring Tappen uden at denne kan tages ud. Den anden Ende af Jerntappen er befæstet til Enden af en 2 Tommer tyk Stang, som er saa lang, at den ved at sættes med Kuglen i Kjedlen kan naae op i et Hul i Loftet. Naar denne Stang fores saaledes om i Kjedlen, at Kuglen lober i den nederste Runding af Kjedlen, er den tung nok tit at male Bonnerne fine, uden at det er nødvendigt for Arbejderen at anvende anden Kraft, end den, der maa bruges for at fore den omkring i Massen. Bønnerne kommes strar efter Ristningen i Kjedlen, der forud er varmet, og de rores deri, til Massen er blod som Smør og aldeles fiin. Naar det er opnaaet, kommes Sukkeret og Krydderiet deri, og det rives samlet, til det Hele er fuldkomment blandet. Det kommes derpaa i et Leerfad, der bækkes og sættes i to Dage i et aldeles lukket Skab, hvor det holder sig varmt, men det har til Følge, at Massen ester Tørringen ikke anløber og holder sig vedvarende blank. Naar denne Tid er forbi, kommes det i Formene, sædvanlig s Pd. i hver, det glattes med en Spisestee, Formen sættes paa en stor Træplade, der er forsynet med Kanter, og ved stifteviis at løfte Pladen ved alle fire Sider og staae den stærkt mod et Bord, glattes Massen, ligesom de mulig værende Luftblærer stige op, og derefter sættes de til Torring. Efter 12 Timers Forlob lidtages Kagerne af Formene og indpakkes i Staniol og Papiir. Formene ere af Hvidblik, og stulle være fuldkommen blanke, hvorved Kagerne ogsaa blive blanke. De forstjellige Sorter Chokolade erholdes ved forstjellige Til- sætninger , og nogle af de bekjendte gode Sorter ere Følgende: Fineste Vanille Chokolade første Sort. 3| Pd. Caraccas-Cacaomasse, 3 Pd. fiint Melis eller ordinair Raffinade, 2| Lod Ceylon Kaneel, 1| Lod fineste Vanille og 15 Gran graa Ambra. Vanille Chokolade anden Sort. If Pd. Caraccas- Cacaomasse, if Pd. Berbire- Cacaomasse, 3 Pd. god Melis, 2 Lod fiin Kaneel, 1 | Lod Vanille og 15 Gran graa Ambra.