Foredrag Af Praktisk Mekanik
(Byggematerialers Modstandsevne)

156 Tredie Afdeling. ledes at alle Legemets Fibrer forlængrede sig næsten pro- portionalt med deres Afstand fra dets nedre Flade. Dersom man, antagende denne Hypothese, betragter (PI. III, Jig. 12) et prismatisk Legeme med rektangulært Tværsnit, seer man, naar Modstanden pr. Fladeenhed betegnes med E, at Modstanden af Elementærfladen .s-, beliggende i Afstanden v fra Omdreiningsaxen mn, vilde være Es, og at Momentet af denne Modstand med Hen- syn til mn vilde være lig Esw, eller lig det konstante Tal E multipliceret med Momentet af Elementærfladen med Hensyn til Snittet mn af det nedre Lag, saaledes at det hele Moment eller Summen af alle de lige elementære Momenter vilde være lig den hele Overflade A af Tvær- snittet multipliceret med Modstanden E pr. Fladeenhed og med Afstanden af .tværsnittets Tyngdepunkt fra Axen mn, idet Tyngdepunktet er Angrebspunktet for Resultanten af alle de lige Kræfter, der ere anbragte i de forskjellige elementære Hader, hvilke sammenlagte udgjøre den hele Overflade. Havde man et prismatisk Legeme med rektan- gulært Tværsnit, hvis Bredde var a og Høide b, vikle man have A — ab-, Afstanden af Tyngdepunktet fra Axen mn vilde være g-j og Summen af Momenterne afFibrer- ues Modstand vilde efter Galileis Hypothese være: EaZ>x|“E^-- Og for at Ligevægt kunde finde Sted mellem de ydre Kiæfter og det Tværsnit, som man behandler, maattealt- saa Summen af disse Kræfters Momenter og Summen af de molekulære Modstands-Momenter med Hensyn til Axen mn være lige, saaledes at man, naar man kalder Summen af disse Momenter M, maatte have: M = E -02- --