Foredrag Af Praktisk Mekanik
(Byggematerialers Modstandsevne)

162 Tredie Afdeling. dette er det samme som at antage, at inden de Grænd- scr af Forkortning og Forlængring, inden hvilke Elasti- citeten ikke forandres, er Modstanden mod Strækning — for samme Længdeforandring — lig Modstanden mod Kompression. Denne Hypothese, som maaske er tilstræk- kelig nøiagtig for Træ og fiberdannede Legemer, er det dog sandsynligvis ikke i samme Grad for de kornede Legemer, saasom Metallerne. Af §§ 91 og 92 har man imidlertid lært, at især for Støbejern er, saa længe der kun handles om svage Stræk- ninger og Kompressioner, Forholdet af Belastningerne til dc proportionale Forlængringer eller Forkortelser kon- stant og næsten det samme for begge Tilfælde, hvilket tilsteder inden disse Grændser at anvende foranstaaende Ræsonnement. Et yderligere Bevis a posteriori for, at man ved de Bøininger, som i Praxis kunne taales, kan antage Modstandene mod Strækning og Kompression for lige store, ligger i den Omstændighed, at Værdierne af Elasti- citetskoefficienterne for de hyppigst anvendte Materialier, udregnede efter foranstaaende Betragtninger af de Data, Forsøgene over Legemernes Bøining have ydet, eremær- keligen de samme som de, man udleder af Forsøgene over direkte Forlængring. Vi skulle senere komme tilbage til disse Betragtninger. § 132. Den almindelige Betingelse for Ligevægt mel- lem de ydre og de molekulære Kræfter. — Betragte vi fremdeles ct Legeme af hvilkensonilielst Form (PI. III, Fig. 14), befæstet ved en af dets Ender og udsat for de ydre Kræfter P, Q og R o. s. v., og et hvilketsomhelst af dets Tværsnit IK, efterat Legemet er kommet i Ligc- vægtsstilling, naar den almindelige Bøining og som Fulge heraf Rotationen af de elementære Fibrer af Snittet IK omkring den neutrale Axe er ophørt, — saa maa Summen af Momenterne af dc molekulære Modstande af Fibrerne