Foredrag Af Praktisk Mekanik
(Byggematerialers Modstandsevne)

174 Tredie Afdeling. disse to Momenter, eller %ab3, blive den samme som den i § 142, naar man istedetfor 2b, som nu er den totale Høide, sætter b, som betegner denne Høide i de foregaa- ende Formler. § 144. Profil som dobbelt T. — I dette Tilfælde (PI. III, Fig. 18), som i Bygværker forekommer meget hyp- pigt, er det indlysende, at, naar de to øvre og nedre Kan- ter ere lige, ligger Linien AB for do neutrale Fibrer i Midten af Tværsnittet, og Inertiemomentet er da ligt Sum- men af de Rektanglers Inertieinomenter, som dannes af Kanterne, og det, som dannes af Bjælkens eget Legeme, eller — hvilket kommer ud paa et og leder til bekvem- mere Formler for Beregningerne — ligt Momentet af det ydre Rektangel EFGII formindsket med to Gange Mo- mentet af det ene af de lige Rektangler MI og KL. Man har da I = 12 — 2a'&'3), og naar den største Ordinat er v' = \b, I , (ab3 — 2a'b'3) b § 145. Vallset Jern som dobbelt T. — I visse Til- fælde, og især ved dobbelte T-Jern forfærdigede ved Valts- ning, forbliver Kanternes eller Ribbernes Fremspring a' ligesom deres Tyklælse e og Høiden b konstante for en Række af Stænger, hvis Tykkelse i selve Legemet, som vi betegne med et, alene varierer med den Belastning, som Bjælken skal udholde. Det ansees da hensigtsmæssigt at bestemme som ube- kjendt Størrelse denne Tykkelse eJf og det er let at see, at Inertiemomentet kan udtrykkes paa følgende Maade: I = T^e,&3 + ^a'(b3 — b'3). Denne Formel kan udtrykkes simplere, naar man kjen- der Forholdet af b‘ til b; dersom for Exempel