Foredrag Af Praktisk Mekanik
(Byggematerialers Modstandsevne)

Bøining. 175 b1 — 0,90/), hvoraf b‘* =-■ 0J2963, M - 6'3 = 0,271 P, naar a‘ forbliver konstant for samme Værdie af Høiden b, da bliver Formlen: T , ,3,0,271a'M 1 = 4- 6—- Og følgelig l = 0,0903&2a'. Længer hen skulle vi sec Anvendelsen. 4 146. Dobbelte T-Jern af Jernplader sammenfoiede med Vinkeljern. — I dette Tilfælde (PI. III, Fig, 19), som ofte forekommer ved Bygning af Jernbanebroer, er det hensigtsmæssigt at udtrykke Inertiemornentet under nok en Form, som ved Anvendelsen er bekvemmere for Beregningen. Det er let at see, at Profilets Inertiemoment har som Udtryk: I = ^[ab* —2(a'b'3 + a“b“3 + a‘,lbt“^~] og naar den mest forlængrede eller mest forkortede Fiber er i Afstanden v' = ±b fra den neutrale Axe, beliggende i Midten, saa har man: I [a&3—2(a'b'34-0"6"3 4-n."'//"3)] v' 6 b Anvendelsen af denne Formel skulle vi see af nogle Tilfælde i Praxis. 5 147. Modifikation af foregaaende Profil. — Det hender undertiden, at den Form, som vi nu just have un- dersøgt, ikke har den af os antagne Symmetrie, og at den ene Kant eller Ribbe er forskjellig fra den anden. I dette -Tilfælde er Tyngdepunktet og som Følge heraf den neu- trale Axc ikke længer beliggende i Midten af Høiden, men nærmere den stærkeste Kibbe, og Formlen maa mo- dificeres derefter. I mange Tilfælde er Forskjellen mellem