Foredrag Af Praktisk Mekanik
(Byggematerialers Modstandsevne)

326 Tredie Afdeling. Heraf erholder man for Elasticitetskoefficienten: P _ Ac»rPc4-p'C]-MC-cyc» E- - - fl Paa denne Maade har man beregnet de i foranstaaende Tabel indtagne Værdier for Elasticitetskoefficienten. Man seei1, at de fire første Værdier — hvoraf den sidste staaer over det sædvanlig antagne Forhold og til- svarer en Badning af af Bære vidden — ere mærkelig konstante og give for Elasticitetskoefficienten en mindre Størrelse end den, som er funden for andre Tilfælde, men som nærmer sig meget til den, man har erholdt af Fair- bairn’s Forsøg med Jernstænger som dobbelt T, omhand- lede i § 249. § 260. Bestemmelse af den störste Forlængring, som Fibrerne lide i dette Forsøg. — Dersom man henholder sig til Betragtningerne i S 134, ved hvilke man erholder den største proportionale Længdeforandring af Fibrerne, saa erindrer man sig Formlen . _ (Pp + Q<; 4- etc.>' z— El I nærværende Tilfælde handles der om to ensfor- mig fordelte Belastninger: den ene, 2pC — 1320800 Kilo- grammer, er Legemets Vægt; og den anden, 2p'C', er Væg- ten af Belastningen. Ifølge de tidligere angivne Betegnelser har man ved at tage Momenterne med Hensyn til Tværsnittet i Midten for Momenterne af de Belastninger, der tilsvare Legemets Vægt, |pC2, og for Momenterne, der tilsvare den paa Læng- den 2C' ensformig fordelte Belastning, |£>'C'3. Summen af Kraftmomenterne, som virke fraoven nedad, er altsaa +|p'C'2; Trykket paa Underlagene, som virker franeden opad, er