Foredrag Af Praktisk Mekanik
(Byggematerialers Modstandsevne)

Forfatter: A. Morin

År: 1857

Forlag: Feilberg & Landmarks Forlag hos Carl C. Werner & Comp.

Sted: Christiania

Sider: 489

UDK: IB 5319

Som Haandbog for ingenieurer, Architekter og Brugseiere

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
374 Tredie Afdeling. Ingenieurer« Side, hvem Opsynet med Maskinerne og Vog- nene er anfortroet, idet den vilde fordre betydelige Om- kostninger og Kontroller; men saavel den offentlige som selve Jernbaneselskabernes egen velforstaacde Interesse fordrer, at Spørgsmaalét omhyggeligen undersøges, og at »lerpaa alle nødvendige Foranstaltninger træffes. L or at erholde Oplysning om dette vigtige Spørgs- maal har jeg henvendt mig til to fuldkommen kompe- tente Mænd, hvis lange Erfaring giver deres Mening og de Kjendsgjerninger, som de have iagttaget, en særdeles Autoritet. Det er DHrr. Marcoux og Arnoux, begge for- dums Artillerieofficierer; den Første Direkteur for Brev- postens Materiel, den Anden Administrator for det al- mindelige Befordringsvæsen. Jeg kan ikke gjøre bedre end ordlydende at afskrive de mig gjorte Meddelelserom denne Gjenstand. § 296. Om Vognaxler paa almindelige Veie, af Mar- coux. — „Flere udmærkede Ingenieurer troe, at ved en altfor lang Tjeneste af Axler til Vogne, der fare med me- gen Hastighed paa almindelige Veie, fordærves ejernets Natur, og at dets senede Dele forandre sig til en grovkornet Sammensætning med giindsende Facetter, ligesom man finder det i Jern afr.slet Qualitet.“ „Jeg troer ikke, at man med andre Voiturer kan gjøre mere bevisende Forsøg end med Brevposternes, fordi disse gaae med en Hastighed, som ingen anden Voitur paa almindelige Veie endnu har opnaaet. Daglige Iagt- tagelser, som jeg i over 12 Aar anstillede med Brevposten, have lært mig, at Jernet i Axlerne, som allerede have tjent i længere Tid, ikke havde forandret sig paa oven- nævnte Maacle, og at man ved at brække disse Axler kolde hverken antræffer væsentlige Forandringer i Texturen eller i Kornets Størrelse, sammenlignet med hvad der fandt Sted ved Axlernes Forfærdigelse.“ „Man tør imidlertid af mine Paastande ikke uddrage