Foredrag Af Praktisk Mekanik
(Byggematerialers Modstandsevne)

Bøining. 377 „Det var Brug at underkaste Vognene en Hovedre- paration efter eet Aars Tjeneste og at forstærke Axel- armene ved den anden Reparation]; en Operation, som Axelarmenes Slidning og især Stødskiverne gjorde nød- vendig; men man indskrænkede sig til denne Reparation, fordi det da var antaget, at de ældste vare de bedste, fordi Axellegemet ikke blev slidt, og dette Legeme bragte man aldrig i Ilden, uden naar man vilde forandre dets Form eller dets Styrke.'4 „Vognene gjorde i Gjennemsnit, Hvile medregnet, 80 til 100 Kilometre daglig, og følgelig hørte der en gjen- nemløbet Strækning af 60000 til 70000 Kilometre til, før- end man rørte ved Axlerne.“ „Nødvendigheden af stadigen at formindske Vognens døde Vægt bevægede os til at indskrænke den Styrke, som Brugen havde bestemt for Axlerne; — de bøiede sig, og vi bleve tvungne til atter at gjengive dem næsten deres gamle Vægt. Denne Operation (kaldet rembarragé) bestod i, at man sveitsede til Axlen en Stang af dens hele Længde. Paa den Maade forstærkedes samtidigen de for svage Axler ved rembarrage, og vedblev man som hidtil at paalægge de slidte Axelarmene af de gamle. „Saavel det ene som det andet Slags blev mærket paa forskjellig Maade.“ „Snart opdagede vi, at ingen brudt Axel bar Mærket „rembarré“, medens de Axler, hvorved alene de forslidte Axelarme vare reparerede, bleve brudte. Deraf maatte vi slutte, at Brugen forandrede Axellegemet, og fra dette Øieblik blev den anden Maade forkastet. Alt eftersom de Axler, hvorved man alene havde forbedret Axelarmene, forsvandt, formindskede Ulykkestilfældene sig.“ „Endnu en anden Iagttagelse var os paafaldende. Da vi havde antaget de større Svingkrandse, blev Lasten istedetfor at befinde sig paa de to Trediedele af Længden mellem Axelarmene bragt nærmere disse ligesom paa