Foredrag Af Praktisk Mekanik
(Byggematerialers Modstandsevne)

Vridning. 467 I ethvert perpendikulær til Omdreiningsaxen staaende Tværsnit frembringes ved den Vridning, som det lider, med Hensyn til dets foregaaende Stilling en Forrykkelse af Molekulerne ved Dreiningen om en Axe, der i Maski- nerne som Følge af Symmetrien hos de anvendte Profiler altid er Axen for den almindelige Bevægelse; det er altsaa naturligt at antage, og saa at sige indlysende, at Moleku- lernes absolute Fordrejninger i ethvert Tværsnit ere pro- portionale med deres Afstande fra Axen, og at deres Viu- kelfordreininger ere konstante, eilei* med andre Ord, at alle Molekuler, som førend Vridningen laae i en ret Linie eller i en gjennem Axen gaaende Radius, efter Vridningen igjen befinde sig i samme Radius. Naar paa den anden Side Legemet er sylindrisk eller prisinatisk, saa lide dets forskjelligc Tværsnit, beliggende mellem de til Axen perpendikulære Planer, som indeholde Modstandene eller de bevægende Kræfter, den samme Vin- kelfordreining, fordi de i dette Tilfælde alle ere lige; man seer altsaa, at Forrykningerne, som de Molekulærtraade eller Fibrer lide, hvilke først vare beliggende i en ret Linie parallel med Axen, føie sig til de øvrige saaledes, at den totale eller relative Forrykning af to Molekuler, beliggende i de to modsatte Ender af den for Vridning- udsatte Del af Legemet, er proportional med Længden af denne Del eller med den Afstand, som adskiller disse Ender. Da saaledes Forrykningerne eller de af Molekulerne i en og samme Fiber beskrevne Buer ere proportionale med deres Afstande fra Legemets Ende, saa seer in an, at Fibrerne bøie sig i Spirallinier, hvis Gang er den samme for alle Fibrer med hvilkensomhelst Afstand fra Axen, men for hvilke Tangentens Hel ding voxer med denne Afstand. Da ved denne Bevægelse Legemerne ikke forkorte sig, saa forblive de forskjellige Tværsnit indbyrdes i samme Afstand, og deraf er det indlysende, at de Fibrer, som 30