Foredrag Af Praktisk Mekanik
(Byggematerialers Modstandsevne)

468 Fjerde Afdeling. have krummet sig efter Spirallinien, have forlængret sig saa- meget, som den hele Længde af den udviklede Spirallinie overstigerFibrernes oprindelige Længde. Som man seer, her- sker der altsaa et direkte Forhold mellem Molekulernes Mod- stand mod Vridning og deres Modstand mod Forlængring. Efter disse almindelige Betragtninger ville vi udtrykke Følgeslutningerne deraf ved simple Formler, der sætte os istand til at sammenligne hine med Iagttagelsernes Re- sultater. § 343. Ensartede Legemers Modstand mod Vridning. De ydre og de indre Kræfters Ligevægt. — Naar man betragter to uendelig nær hinanden beliggende Tværsnit IK og ilt (PI. VI, Fig. 15) og især en af Elementærfibrerne, som danne Skiven IKi/c, og som ere parallele med Axen AB, omkring hvilken den ved Vridningen frembragte Om- dreininff finder Sted, saa seer man forst, at, naar Tvær- snittet IK antages som fast, vil Enden n af Fibren mn forrykkes angulært om Størrelsen eller om Buen R'rij, naar man kalder R' Afstanden fra Axen, og ax den ele- mentære Bue, bestemt ved Enheden af Afstanden; og tager man Forholdet af denne Forrykning til Længden Cc af Fibren, saa har man for Forrykningen, henført til Enhed af Afstanden eller pr. Enhed af Legemets Længde, For- holdet • Cc Kalde vi altsaa l Afstanden Cc mellem de to Afsnit, A Overfladen af Tværsnittet af Fibren mn, saa vil den Kraft, som er nødvendig til at frembringe Forskydning ved Drei- ning, for denne Fiber være: T = GA V Naar man kalder G Modstanden mod Sideforskyd- ning pr. Enhed af Legemets Overflade og af dets Længde, og Afstanden / er den samme for alle Fibrer i Tværsnittet, saa staaer den største Forskydning, og følgelig den største