Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

114 Gang et Jærn kommer i Berøring med Træet F (se Fig. 55), tager den en lang, rundagtig Spaan over hele Snittets Bredde, hvorved der fremkommer en fordybet Bille i Træet. Ved Høvlingen fremkommer der derfor i Stedet for en plan Flade i Virkeligheden en Række af Riller i Træet. For at Høvlingen alligevel tilsyneladende skal kunne give en plan, jævn Flade, maa Kutteren dreje sig saa hurtigt rundt i Forhold til Fremføring af Træet, at Ryggene mellem to paa hinanden følgende Riller praktisk talt forsvinder. *Man lader derfor som Regel Kutteren dreje sig saa hurtigt rundt, som muligt, sædvanligvis fra 3000 til 5000 Omdrejninger i Minuttet, hvortil der svarer en Omkredshaslighed paa 1500 til 2400 m. i Minuttet for Jærnenes Skær, medens Træet føres frem med en Hastighed af 5 til 20 m. i Minuttet. Af- standen mellem to paa hinanden følgende Rygge bliver da med Anvendelsen af 2 Jærn, 5000 Omdrejninger i Minuttet og en F remtrækshastighed paa 20 m. hg med 2x^5(MX) “ mm. og Dybden af Sporet, naar Diametren af Kutteren maalt til v X 2 Jærnets skærende Æg er = 100 mm. lig med =1/ioo mm. Betragtningen har dog kun teoretisk Betydning, da man saa godt som aldrig vil faa begge Jærn til at arbejde ens, og Træet desuden vil fjedre sig. Ved større Fremlrækshastig- heder maa anvendes særlige Midler til at faa et glat Snit, idet Centrifugalkraften paa Jærnene og Boltene i Forbindelse med Spaanlrykket sætter en Grænse for Omdrejningshastig- heden. Centrifugalkraften Co for et Kg. af Jærnet i en Afstand af 75 mm. fra Aksen og en Omkredshastighed paa 2400 m. i Minut- tet vil saaledes være = 1 X (2400/60) 2/9,81 X 0,075 = 216 Kg. Denne Kraft virker tilnærmelsesvis i Tyngdepunktet af Jærnet (se Fig. 5$) — nøjagtigt i Tyngdepunktet for Centrifugalkræf- terne — og kan opløses i en Kraft C( vinkelret paa Jærnet og en Kraft C2 i dettes Retning. Den første vil søge at fjerne Jærnet fra Kutterhovedel og udøver derved en Sprængningsvirkning paa Boltene. Den anden vil søge at. rive Jærnet bort i Retning