Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

115 af Tangenten. Naar Jærnet skærer ind i Træet, kommer hertil Spaantrykket S, der kan opløses i Kræfter, som vil forøge Centrifugalkraften, og Kræfter, som vil modsætte sig Jærnets Udglidning. Centrifugalkraften virker desuden til at bøje Jærnene ud- efter mellem Opspændingsboltene. Denne Udbøjning forhin- dres enten ved at gøre Jærnene tilstrækkelig svære og ved at lade dem Ijedre ind imod Kulterhovedet, idet man, førend de anbringes, bøjer dem ganske svagt med Æggen udefter eller, som vi tidligere har omtalt, ved at anvende en løs Klap. Udbøjningen er ret farlig, idet den aabner en Spalte mellem Jærn og Kutterhoved, der kan give Anledning til Indtrængning af en større løsreven Splint, hvorved de i Forvejen stærkt anstrængte Kulterbolte vil blive yderligere paavirkede og lejlig- hedsvis til Brud. Udglidningen af Jærnene efter Tangenten mod- virkes dels ved at spænde Boltene stærkere til, dels ved at an- bringe Papir mellem Jærn og Kutterhoved. Maskinerne maa dog aldrig sættes i Gang, uden at man har forvisset sig om, at Jærnene er fastspændte, da el løst Jærn kan forvolde uover- skuelige Ulykker. * Jo længere Jærnene rager frem i Forhold lil Kutterhovedet, desto større bliver de Kræfter, der virker paa dem, hvorfor man altid, ogsaa af denne Grund, søger at tiække Jæinene saa langt tilbage, som muligt. En Grænse stilles som Regel af Kutterboltenes Møttrikker, der maa gaa fri af T ræet. I Stedet for at bruge svære Jærn, der tager Tid at slibe, bruger man af og til ganske tynde Jærn og forsyner dem med el Skjold for at give dem fornøden Stivhed; en Kutter al denne Art er den saakaldte Rundkutter (se Fig. 56). Slib- ningen finder da ofte Sted paa selve Maskinen, idel man paasætter denne et særligt Slibeapparat. Spaanen tages fra Bunden al Snittet og ud imod Overfla- den altsaa paa det Stykke, hvor Jærnene fjerner sig fra Træet. Kutteren vil derfor have Tilbøjelighed lil at trække Træet lil sig. Dette Forhold har stor Betydning ved Indretningen af, 8*