Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger
Forfatter: E. Thaulow
År: 1912
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 260
UDK: 674
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
116
og Arbejdet med Maskinerne, idet man altid maa sørge for med
passende Anlæg at modvirke Tiltrækningen til Kutteren. Spaanen
slynges af Jærnene ud i tangentiel Retning, og de fremstaa-
ende Jærn virker som Vingerne i en Centrifugalblæser, der
blæser Spaanerne bort.
Den store Omdrejningshastighed kræver en ganske over-
ordentlig omhyggelig Afvejning af Kutterhovedet og de an-
vendte Jærn, for at der kan fremkomme et glat Snit. Medens
Afvejning af det første finder Sted paa Fabrikerne, saaledes at
dette løber rigtigt, naar Akslen da ikke forspændes, bliver
Jærnene afvejede paa Stedet, idet man dels ved Vejning dels ved
Prøvning paa Maskinerne sørger for en ensartet Fordeling af Ma-
terialet. Smaa Uensarletheder i Vægt fjærner man ved Filing
af Jærnenes Bagkant, ved Indlæg af Jærnstykker i de under-
skaarne Riller in. m. Paa den anden Side hjælper den store
Omdrejningshastighed til at udligne Arbejdet mellem de for-
holdsvis korte Tidsrum, hvori Jærnene skærer i Træet og de
længere, hvori de gaar fri, da Kulterhoved og Jærn virker
ligesom et Svinghjul, der opsamler Arbejde i Hvileperioderne
for igen at afgive det under Spaantagningen.
* Kutterens Arbejdsforbrug er afhængig af Skærets Stør-
relse, Spaantykkelsen, Fremtrækshastigheden, Knivenes Antal
og Sløvhedsgrad samt Materialets Art og Snitretningen. Førend
en roterende Kniv begynder at skære i Træet vil den trykke
dette nedefter og først, naar der paa denne Maade er frem-
bragt et kendeligt Tryk svarende til Forholdene, vil Skæringen
begynde. Der fremkommer herved et Gnidningsarbejde, der
vokser med Knivenes Antal, Kutterens Omdrejningstal og
Æglængde, samt desuden af Diametren til Æggen, idet den
Vejlængde, Knivene maa tilbagelægge, førend de begynder at
skære, er desto større, jo fladere Snittet bliver i Træet. Hertil
kommer den egentlige Snitmodstand, der indenfor rimelige
Grænser kan antages at vokse jævnt med Spaanmængden.
Kaldes Knivantallet m, Kutterens Omdrejninger n i Minu-
tet, Hastigheden paa Omkredsen v, Diametren d, Fremtræks-
hastigheden u, Høvlebredden b, Spaandybden h, Spaanrum-