ForsideBøgerTræ Og Træets Bearbejdning : Forelæsninger

Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

Forfatter: E. Thaulow

År: 1912

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 260

UDK: 674

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 272 Forrige Næste
116 og Arbejdet med Maskinerne, idet man altid maa sørge for med passende Anlæg at modvirke Tiltrækningen til Kutteren. Spaanen slynges af Jærnene ud i tangentiel Retning, og de fremstaa- ende Jærn virker som Vingerne i en Centrifugalblæser, der blæser Spaanerne bort. Den store Omdrejningshastighed kræver en ganske over- ordentlig omhyggelig Afvejning af Kutterhovedet og de an- vendte Jærn, for at der kan fremkomme et glat Snit. Medens Afvejning af det første finder Sted paa Fabrikerne, saaledes at dette løber rigtigt, naar Akslen da ikke forspændes, bliver Jærnene afvejede paa Stedet, idet man dels ved Vejning dels ved Prøvning paa Maskinerne sørger for en ensartet Fordeling af Ma- terialet. Smaa Uensarletheder i Vægt fjærner man ved Filing af Jærnenes Bagkant, ved Indlæg af Jærnstykker i de under- skaarne Riller in. m. Paa den anden Side hjælper den store Omdrejningshastighed til at udligne Arbejdet mellem de for- holdsvis korte Tidsrum, hvori Jærnene skærer i Træet og de længere, hvori de gaar fri, da Kulterhoved og Jærn virker ligesom et Svinghjul, der opsamler Arbejde i Hvileperioderne for igen at afgive det under Spaantagningen. * Kutterens Arbejdsforbrug er afhængig af Skærets Stør- relse, Spaantykkelsen, Fremtrækshastigheden, Knivenes Antal og Sløvhedsgrad samt Materialets Art og Snitretningen. Førend en roterende Kniv begynder at skære i Træet vil den trykke dette nedefter og først, naar der paa denne Maade er frem- bragt et kendeligt Tryk svarende til Forholdene, vil Skæringen begynde. Der fremkommer herved et Gnidningsarbejde, der vokser med Knivenes Antal, Kutterens Omdrejningstal og Æglængde, samt desuden af Diametren til Æggen, idet den Vejlængde, Knivene maa tilbagelægge, førend de begynder at skære, er desto større, jo fladere Snittet bliver i Træet. Hertil kommer den egentlige Snitmodstand, der indenfor rimelige Grænser kan antages at vokse jævnt med Spaanmængden. Kaldes Knivantallet m, Kutterens Omdrejninger n i Minu- tet, Hastigheden paa Omkredsen v, Diametren d, Fremtræks- hastigheden u, Høvlebredden b, Spaandybden h, Spaanrum-