Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

119 Fig. 60. man flere Jærn opskruede paa Kutterhovedets fire Sider; man begynder da med at inddele Profilet i Dele, eftersom man mener, det vil være lettest at fremstille og vedligeholde de tilsvarende Knive. Som Regel deler man Jæinene dei, hvor Profilet har en skarp uadgaaende Kant, da et indgaaende Hjørne i et Jærn kun vanskeligt lader sig fremstille og ved- ligeholde, ligeledes der, hvor en plan Del afløser en Facondel som ved A. Jærnene maa da slibes saaledes, at der er Frigang ved alle skærende Ægge. Til Høvling af større lodrette Dele vælger man som Regel vredne Jærn (se saaledes B i Figur 59), da et Skær paa et Jærn, der paa sædvanlig Maade er anbragt paa Kutteren, i dette Tilfælde kun vil komme til at skrabe. Jærn, der paa denne Maade arbejder ned ad lodrette Sider, er dog altid meget uheldigt stillede, slides og opvarmes stærkt og frem- stilles derfor ofte med Fordel al Hurtigstaal. Jær- nene fremstilles som Regel parvis, og to sammen- hørende Jærn fastskrues med Papirunderlag paa to hovedets modstaaende Sider, for bedre at kunne afveje hin- af Kutter- anden. * Af særlig hyppigt brugte Profiljærn maa nævnes Jærn til Fremstilling af Fjeder og Not (se Fig. 60 jjh og 61). Det sidste fremstilles dog ogsaa lej- pfl Mk lighedsvis med Slingresav, som er en lille Hl Rundsav, der omspændes saa skævt paa sin A llffl Aksel, at den kaster lige saa meget som den / I halve Notbredde med Fradrag af Klingetyk- x /ak kelsen. / \ * Jærn, der skal arbejde i Tværtræ, vrides i Forhold til Kutterens Omdrejningsaksel, og hvor del gælder om at udarbejde Profiler, U“ vrides de saaledes, at den Del af dem, der Fig. 61. skaj høvle Toppen af Profilet, og som derfor er Omdrejningsakslen nærmest, iler forud, som allerede an- tydet under den almindelige Omtale af skærende Værk-