Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

120 tøjer. Sjældnere anvendes vredne Jærn til Høvling paa langs af Træet. De forskellige Formdele ved en Faconhøvling, »Kehling«, benævnes ofte ved særlige Navne, saaledes kaldes (se Fig. 62) A en Fas, B en Hulkehle og C en Staf. Det modsvarende Profil D til en Kehling benævnes Kon trake h li ng. Til Fremstillingen af dybe No- ter og Slidser, saaledes i Samlin- gerne af Vindusrammer, anvendes S-Jærn, der er vist i Fig. 63. An- vendelsen af Slingresav til dette Arbejde er udelukket, naar Slid- sens Bund, som f. Eks. netop ved Vindusrammer er skraa for at passe med den Flade i Vindusrammens Profil, der støder op til selve Glasset, og som er skraa, for al Fortætningsvandet paa Buden kan løbe af. Noget lignende Jærn, men med løse Skær, de saakaldte Tappejærn anvendesved Frem- stilling af Tappe, men har dog ofte den Fejl, at de fjedre, hvorved Tappen bliver unøjagtig. ’ Til Høvling af Kontrakehlinger paa Tapstykker (se Fig. 64) benyttes Kuttere Fig. 63. Fig. 0-1. anbragte paa opslidsede Aksler, der ved Hjælp af den viste Skrue med undersænket Hoved kan spændes ud imod Boringen i Ku tierhovedet. Hvor del gælder om al høvle Profiler i indvendige Rundinger, saaledes som i runde eller ovale Rammer, vilde der ofte kun være daarlig Plads til del sædvanlige Kutterhoved med paaskruede Jærn. Man anvender her sæd- vanligvis Ringkuttere (se Fig.