Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

122 i over hele Længden, hvorved Kutteren vilde flaa hele Fiber- bundter ud af Træet og give et ru Snit. *Tilslibningen af .I ærn, Anbringelsen paa Kutterhovedet og Afvejningen af dette er et ret vanskeligt Arbejde, der kræ- ver betydelig Øvelse og Omhu. Jærn, der skal anbringes paa modstaaende Sider af Kutterhovedet, skal saaledes ikke alene veje lige meget, men maa ogsaa have Tyngdepunktet for Centrifugalkraften anbragt lige langt fra Akslen og i samme Plan vinkelret paa denne. Ved særlig hyppigt forekommende Profiler aftager man derfor efter endt Arbejde Kut- terhovedet med de paasiddende Knive »Op- opbevarer den til næste Gang, det samme Fig. 69. stillingen« og Profil skal fremstilles. Uligevægtige Jærn vil medføre, at Maskinen kommer til at ryste, og at det fremstillede Arbejde bliver ujævnt, idet de Jærn, der sidder i den tungeste Side, vil gaa dybest. Helt glat Arbejde vil man dog næppe kunne opnaa med roterende Værktøjer, selv om Sporene kun maa kunne ses i bestemte Belysninger, og Vanskelighederne dermed forøges ved, at man aldrig vil kunne faa begge Jærn til at arbejde ens. De Mærker, man ser paa Arbejdets Overflade, vil derfor ogsaa svare til et enkelt af Jærnene, d. v. s. være Omdrejningsmærker. Slibningen af Jærnene sker paa em simpel Slibemaskine, der som Regel beslaar af en Aksel lejret i to Lejer, i Midten forsynet med en Remskive og i de fri Ender med Slibestene. Den ene af Stenene er ret bred, 40—50 mm., og benyttes til Slibning af plane Jærn, den anden, der er smal med afrundet Kant, til Faconjærn. Til del sidste Brug maa man dog have flere Skiver med forskellig Tykkelse efter Bredden af de Steder, hvori man skal slibe. Slibningen foregaar som Regel tørt; men for at afkøle Jærnene