Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

123 dyppes de fra Tid til anden i en Spand med Vand. Til Slibe- maskinerne hører ofte et Anlæg, der muliggør at føre plane Jærn parallelt med deres Bagkant, hvorved de bliver lige- vægtige i begge Ender. Ved at slibe paa Stenens Omkreds bliver Jærnene hulslebne med samme Radius som Stenene, hvis de føres parallelt med disses Aksel. Hulslibningen svækker naturligvis Jærnenes Æg; men naar den ikke er overdreven, d. v. s. at Stenen er for lille, er det for saa vidt en Fordel, som Jærnene derved bliver lettere at hvæsse. De anvendte Slibesten er Smergel-, Alundum- og Karbo- rundumsten ofte det sidste, der arbejder hurtigst, men ikke giver saa lin en Æg, som de to andre. Imidlertid gælder det ofte om at bortslibe betydelige Mængder, saaledes navnlig ved Tildannelsen af Faconjærn, og man hjælper sig da ved ligelig Brug af Strygesten. Sædvanligvis benyttes først en grovere Strygesten, ofte kunstigt fremstillet som en af de ovenfor an- førte Slibesten, senere en linere Sten som Kansassten. Strygningen foretages som Regel, medens Jærnene sidder opspændte i Maskinen og gentages fra Tid til anden, efter- haanden som de slides. Dette vil vise sig ved, at de ikke mere skærer rent, men dels flosser Snittet, dels trykker de haardere Dele af Træet tilbage. Disse vil da fjedre frem igen, naar Kutteren er passeret, hvorved Overfladen bliver ujævn. Den Hyppighed, hvormed Jærnene skal stryges, er naturligvis dels Spørgsmaalet om deres Form, dels et Material-Spørgs- maal, men ofte tillige et Spørgsmaal om Tiæet ei frit foi Sand eller ej. Jo mere sandfyldt, Træet er, jo tyndere Æg, Jærnene har, desto tiere maa det stryges, ligeledes maa der stryges hyp- pigere ved haardt end ved blødt Træ. Man kan regne med at skulle standse og stryge for hver 100—150 m. ved Høvling i almindeligt Fyrretræ, ved særligt fint og navnligt sandfrit Træ ofte kun for hver 1500—2000 m., ved Høvling i Teak indtil 10 Gange saa hyppigt som ved almindeligt Fyrretræ. Da Sanddelene som Regel sidder i Træets fri Ender, vil det i mange Tilfælde kunne betale sig at renskære disse.* Efter Kutteres Maade at arbejde paa skelner man mellem