Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

147 Maskinen er heller ikke indskrænket til blødt Træ, lige- som der ogsaa kan stemmes i tyndt 1 ræ. Imidlertid er Kæde- stemmemaskinen ret dyr i Anskallelse, hvad der begrænser dens Anvendelse til større Virksomheder, og den giver ikke glatte Huller. Slibningen af Kædedelene foregaar paa en særlig lille Slibemaskine, hvor Kæden ligesom under dens Arbejde lægges op paa et Kædehjul, der da bevæges frem og tilbage i Forhold til Slibestenen.* Boremaskiner. Boring er i Sammenligning med den øvrige Bearbejdning af Træ kun af underordnet Betydning, uden til særligt Brug som ved Fremstillingen af Børstetræ m. m., da Boringen i sig selv kun kræver ringe Kraftanvendelse. I Ma- jjB| skinsnedkerierne bores derfor væsentligt kun I HHj i særlige Øjemed, som ved Fjerning af daar- ■ lige Knaster af det halvfærdige Arbejde. En ■ særlig Anvendelse har dog Boremaskinen faaet, I ■ navnlig i Stolefabrikerne, til Fremstilling af I II aflange Huller til Tappe in. m. Efter Anvendelsen skelner man mellem Bor ■ til Sidetræ, til Endetræ saml Langhulsbor. De ÄA j| første Bor er sædvanligvis Centrumsbor (se F ig. 91), og bestaar af en spids, olie trekantet, Wb?' Midtertap, der styrer Boret under Arbejdet, til |SjjH den ene Side et Forskær, der løsskærer Fib- Wf V rene langs Hullets Omkreds samt til den anden Fig* °1' Side et vandret Skær, der fjerner de løs- skaarne Fibre. I Stedet for en Midtertap anvendes af W og til en kort Trækskrue, der trækker Boret ned i Træet under Arbejdet. Bor af den sidste Art egner sig T dog ikke til Boring af Bundhuller. Det almindelige Fig- 92- Bor er ikke indrettet paa at transportere Spaanerne ud af Borehullet og knækker desuden uafladelig Spaanen. Bedre i denne Henseende er Spiralborerne. Disse er til Maskinbrug 10*