Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

148 ofte indrettet med lo Spiraler og »Forskær« anbragte over det tilsvarende Skær (se Fig. 92) eller bagved det forudløbende Skær saaledes, at Fibrene overskæres for det efterfølgende samtidig med, at Spaanen løsnes. Bor til Endetræ (se Fig. 93) mangler Forskæret, der her ikke er til nogen Nytte, men har el kraftigt uddannet Endeskær og kan ligesom til Sidetræ være indrettede som Spiralbor. Et Bor, der anvendes baade til Side- træ og Endetræ, og som navnlig benyttes af ][ Karetmagere, er det saakaldte Skebor, der er J-l vist i Fig. 94. Dette skærer med den ene Side af Skeens Kant og styres af dens Spids. Langhulsbor (se Fig. 95) har, foruden Ende- skær, Skær op langs med Borets Side, da Boret, efter at have boret et Stykke ind i Træet paa sædvanlig Maade, skal kunne bevæges side- lænds i delte, for efterhaanden at fjerne Ma- 1 lg’ 9L terialet B. Dette Bor skærer kun med sin ene Side, men kan dog ved Indfræsning af to Længderiller i Stedet for en bringes til at skære med begge Sider. Naar aflange Huller fremstilles paa denne Maade, Fig. 93. har de Tilbøjelighed til at blive vredne, idet Boret gaar længst ind i den Side, hvor del skærer mod Træet. For at komme ud over disse Vanskeligheder kan man begynde med at bore en Række Huller ved Siden af hinanden, hvorpaa man ved at bevæge Boret sidelænds i Forhold til Træet jævner Hullets Vægge. *Pæreformige Huller i Træ, f. Eks. i Reoler til Køkkentøj, bores med spidse Bor som Fig. 96 ved al føre Træet paa skraa ind imod Boret i en Retning, der ligger udenfor den Kegle, der beskrives , af Borets Spids. j løvrigt findes der en hel Række Bor- l former som f. Eks. Propboret, der tager Fig. 95. Ä I