Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

167 i Forhold til Bjælken, hvorved man dels faar en nemmere Haandstilling, dels bliver i Stand til at gennemskære Brædder paa langs. Kun maa den Del, der skæres fra, ikke være bredere end Afstanden mellem Savklingens Plan og Midter- slangen. Naar Savbladet skraatstilles, maa man sørge for, at del vedbliver med at være plant, da Bladel ellers let laai et Knæk. Naar Saven ikke bruges, maa den afspændes, da den ellers trækker sin »Stilling« skæv. Under Arbejdet fattes Saven med højre Haand mellem Savbladet og Midterstangen, og man skærer, idet man be- væger Saven fra sig. Ved Savning »for Fod«, det vil sige ved Gennemskæring paa langs al et Brædt, der ei indspændt vandret i Høvlebænken, hvorved Saven føres lodret, fattes dog den ene Dup med den ene Haand, medens den anden hviler paa Savarmen. Tænderne er som Regel udlagte, retfilede Vinkeltænder, dog benyttes lejlighedsvis til Tværsavning tilbagefaldende, kiyds- filede Tænder. Tanddelingen og Udlægningen er størst ved vaadt og blødt, mindst ved tørt og haardt Træ, og navnlig til Møbelarbejde, for at Træet ikke skal rives op, hvor Saven forlader Snit- tet. Savens Form er noget forskellig efter Anvendel- sen, saaledes er Fodsave særlig til Savning for Fod forholdsvis lange, Sinksave til Fremstilling af Sinker (se senere) forholdsvis korte og fintandede, Svejfsave ligeledes forholdsvis korte og forsynede med smalle Klinger for at kunne save i Figurer. Løvsaven (se Fig. 108) arbejder med en smal og tynd Klinge, udspændt mellem Dupper i en Bue al Træ eller last- klemt mellem Armene paa en Bue af Jærn, saaledes som vist i Figuren. Løvsaven tinder forholdsvis ringe Anvendelse og be- nyttes væsentligt kun til Udskæring i Træ. Under Arbejdet holdes Haanden omkring Haandlagel nedenunder Træstykket, og man