Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

11 ganiske Bestanddele bestaaende Masse, vokser og deler sig. De ny - dannede Cellevægge bestaar til at begynde med hovedsagelig af Pektinstoffer, der staar Gummiarterne nær; men eflerhaanden opbygges paa begge Sider af disse, nye Vægge af Cellulose og senere Træstof, der adskiller sig fra Cellulosen ved at indeholde mere Kulstof. Den oprindelige Væg kommer derved til at danne det tidligere omtalte Mellemcellestof. I de lidt ældre Celler bliver Væggene stadig tykkere, og der opstaar Hulrum i Celleslimen, der indeholder Cellesaft, en Opløsning i Vand af Sukker, Æggehvidestoffer, Salte, Syrer m. m., Stoffer, der tjener til Opbygning af Veddet. Eflerhaanden som Forvedningen skrider frem, opstaar der ogsaa i anden Henseende en Forskel mellem det ældre og det yngre Ved, idet det ældre Væv mister sin vandledende Evne og kommer til at indeholde mindre Vand. Vædskespæn- dingen søger at presse de nydannede Celler ind i Mellem- rummene mellem de ældre Celler, hvad der kun tildels lyk- kes. Der opstaar derved ved Træer, der gror paa mosede Strækninger og navnlig ved Naaletræerne, Cellemellemrum, der forøger Træets Porøsitet. Væksten er stærkest i den første Del af Sommeren. Naaletræerne danner da store og tyndvæggede Celler, del saa- kaldte Vaarved. Senere aftager Væksten, og vi faar da ved Naaletræerne det tættere og fastere Høstved. Den store For- skel mellem Vaarved og Høstved bi- drager til at give Naaletræerne deres lydelige Aarringstegning (se Fig. 3) og er Grunden til Veddets forholdsvis store Elasticitet. .Jo mere Høstved disse Træer indeholder, desto fastere og bedre er \\\ M Træet. Særlig meget Høstved dannes i Eig 3 Træer, der staar i tætte Bevoksninger og højt tilvejrs, og som derfor begynder at vokse sent paa Aarel. Træ af denne Art har forholdsvis smalle Aarringe. Man har der- for ment, al fin ringet Træ i det hele taget var Tegnet paa godt Naaletræ. Selv om dette ofte er Tilfældet og navnlig ved