Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

12 Træ til Snedkerbrug, hvor del kommer an paa Ensartet- hed, kan det dog ikke, hvor Styrken og Holdbarheden kommer i første Linie, anføres som Regel. Fyr fra de nordligste sven- ske Havne er saaledes ogsaa linringet, men dette betyder kun, at Ernæringsvilkaarene i det kolde nordsvenske Klima har været saa daarlige, at Træerne kun har dannet faa og tynd- væggede Celler. Dette Træ slaar da ogsaa i Styrkehenseende og Holdbarhed tilbage for det mere bredringede, midtsvenske og pommerske Træ, der er opvokset under bedre Vilkaar. I Træernes unge Dage dannes der forholdsvis meget Vaarved. Det inderste af Træmassen, Marv træet, er derfor navnlig hos Naaletræerne løst og daarligt. Godheden af det dannede Ved vokser i det hele taget indenfor visse Grænser med Træets Alder, hvorfor man under Træets Oparbejdning maa fjærne saa lidt som muligt af de yderste Lag af Træstammen. Ved Løvtræer lindes ikke nogen væsenlig Forskel mellem Cellerne i Vaar og Høstved, kun Grænsen mellem de enkelte Aarringe bestaar som Regel af forholdsvis korte, ofte noget anderledes farvede Celler. Til Gengæld er Vaarveddet ved Fig. 4. Løvtræerne (se Fig. 4, der viser et Tvær- snit i Eg) ofte stærkt gennemsat af Porer, hvorom senere, der gør Veddet løst. Ved mange Træer sker der foruden Forvedningen en Kærnedannelse ved Aflejring af Slofler som Garvesyre, Har- piks og Gummi i Vægge og Hulrum af de ældre Celler, der herved beskyttes mod Forraadnelse. Del indre Ved, der da kaldes Kærne ved, farves derved mørkere — ofte dog først efter at være udsat for Lyset — saaledes, al man tydeligt kan skelne det fra det øvrige, saakaldte Splintved. Af Træer med udpræget Kærnedannelse kan nævnes Eg, Skovfyr, Lærk, Elm, Ask og tildels Ædelgran. Kærnedannelsen indtræder dog først efter, at Veddet har naael en vis Alder, forskellig efter de for- skellige Træsorter, og kan, om end sjældent, udeblive i enkelte særlig daarlige Aar. Kærnedannelsen maa ikke forveksles med