Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

13 den mørkere Farvning af Træets Indre, der skyldes en be- gyndende Forraadnelse saaledes, som det ofte kan iagttages ved Bøgen, og som kaldes falsk Kærne. Træer, der ikke danne Kærne, kaldes Splinttræer. Hertil hører Bøg, Birk, El, Bødgran m. m. Af og til allejres ogsaa Kalk, navnlig oxalsurt og fosforsurt Kalk, Kiesel m. m. i Hulrum og Celler, hvad der virker slø- vende paa Snedkerens Værktøjer. Medens Vedcellerne hos Naaletræerne (se Fig. 5) ved Pore- kanalernes særlige Form længe bevarer deres Evne til al iværksætte Safttransporten, overtages denne ved i Løvtræerne i det noget ældre Ved af særlige Organer, Lj de saakaldte Kar eller Porer. Disse dannes ved, at y Cellevæggene mellem en Række Celler, der ligge i |®| Forlængelse af hinanden, forsvinder. Karrene kommer derved til at danne lange Kanaler igennem Træet, ved mange Arter med saa store Tværsnit, al de tydeligt kan ses med blot Øje som Ridser i Langtræ, Huller i Tværtræ, til ordnede i Ringe eller Grupper, hvad der ofte giver Træet el for Arten ejendommeligt Udseende. Efterhaanden mister Porerne dog ogsaa deres Saftindhold, fyldes med Luft og tjener fra nu af ligesom Vedcellerne kun som Styrkevæv. Porerne lindes ved Kærnevedstræer fortrins- vis i Foraarsveddet og hjælper da til at fremhæve Aarring- tegningen. Hos Naaletræerne lindes der kun Kar i Marvtræet, og da delle som Regel bortskæres, siger man tit, al Naale- træerne mangler Porer. Derimod har Naaletræerne Har- pikskanaler, formentlig dannet af Mellemrum mellem Cellerne, hvad man ofte linder netop hos disse, og fyldte med Harpiks, der paa et Snit i frisk Træ viser sig som lyse, blanke, i ældre Træ som mørkebrune Punkter. Marvstraalerne, ogsaa kaldet »Spejlene«, bestaar af korte, som Regel murstensformede, tyndvæggede Celler (se Fig. 6), der har deres største Længde i radiær Retning i Træet. Disse tæller tjener baade som Ledningsvæv til at transportere Næ- Fig. 5.