Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

14 ringsstofferne til Træets Dannelsesvæv og som Opbevarings- rum for Næringsstoffer, der opsamles om Eftersommeren til Dannelsen af Knopper og Blade under det paafølgende Løv- spring, da Optagelsen af de Kulbestanddele, hvoraf disse dannes, først kan finde Sted, efter at Bladene har udfoldet sig. Marvstraalerne ses paa et Tværsnit af Træet som Slraa- ler, der løber fra Marven ud imod Barken (se Fig. 3 og 4), paa radiære Spalteflader som blanke, spejlende Linier eller Baand af højst forskellig Bredde, efter Træets Art fra usynlige for det blotte Øje til saa kraftigt udviklede som ved Egen. Plane Snit igennem Marven, der paa lange Strækninger kommer til at følge Spejlene, benævnes ogsaa Spejlsnit. I andre Længde- snit viser Marvstraalerne sig som stavaglige Figurer af for- skellig Størrelse og Form. Marvstraalerne, der til har en fra den øvrige Vedmasse forskellig Farve, meddeler derfor ofte Træet et for dets Art ejendommeligt Udseende. Marvstraalerne giver Træet en straaleformig Bygning og forøger, navnlig hos Løv- træerne, ved deres forholdsvis ringe Styrke, Spalteligheden i radiære Snit. Naar Karrene i de ældre Veddele efterhaanden er bleven luftfyldte, vokser Veddets Marvstrenge ind igennem Porekana- lerne og udfylder Karrene med Væv, der kan have forskellig Farve efter Træets Art, og som tjener til at fremhæve Træets Bygning. Veddets Marvstrenge bestaar af Celler af samme Byg- ning som Marvstraalerne, men løsere lejrede end disse. De følger som Begel Træets Kar, der formentlig er dannet netop af disse, og forbinder dem med Marvstraalerne, ligesom ogsaa Marvstraalerne indbyrdes. Marvstrengene virker ligesom Marv- straalerne i Ernæringens Tjeneste baade til at fordele Nærings- vædsker mellem disse og til at opbevare Reservenæring. Ved- dets Marvdele kommer derved til at danne et sluttet Hele. Palmerne, der i Bygning afviger stærkt fra de andre Træ- sorter, og blandt andel ikke danner Aarringe, skal, da de kun have ringe teknisk Betydning, ikke omtales her.