Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

218 Ionen er fjernet. Ofte anvender man dog Overføringsbilleder paa lignende Maade som ved Aarepapir. Til Maling hører ogsaa Lakkering med uigennemsigtige Lakker, der skal omtales senere. Farvning eller Bejsning af Træ. Farvning af Træ gaar ud paa at forandre dels naturlige Farve uden al skjule dels ejendommelige Bygning og adskiller sig derved fra Maling, der sædvanligvis samtidig dækker Træet med et uigennemsigtigt Lag. Man tilsigter som Regel al farve selve Træmassen, hvorved man opnaar et langt holdbarere og navnlig sliddygtigere Farvelag, end hvor Farvningen kun indskrænker sig til det beskyttende Overtræk af Fernis eller Lak, hvormed Træets Behandling afsluttes. Vi skal i del følgende holde os til det første. Som Regel sker Farvningen, eller som den ogsaa kaldes Rejsningen, med et eller andet Farvemiddel opløst i lunkel Vand, hvorved Træet faar Lejlighed til al mætte sig med Opløsningen i Overfladen. Jo mere ru denne er, desto mere Bejse vil Træet opsuge, og desto mørkere vil del blive. Er Træet saaledes behandlet paa Pudsemaskine, vil Pudsesporene ligge paa ret vilkaarlig Maade i Forhold til Træets Længderetning. Et Sted er Træet saaledes pudset paa langs, et andet Sled paa tværs af Fibrene, hvorfor del sidsle Sted vil være mere ru end del første og optage mere Bejse, hvorved der fremkommer en Skjold. Del gælder derfor om ved sidste Slibning al føre Sandpapiret ensartet i Forhold til Fiberretningen lettest i samme Retning som denne for at opnaa ensartet glat Flade. Træ, der har været udsat for Tryk som fra Trække- jærnet, og hvor de blødere Dele er tvunget nedefter, vil des- uden, naar Bejsen paaføres, rejse sig saaledes, al en op- rindelig glat Overflade efter Bejsningen vil være ru. Og skal Træet afslibes grundigt efter Bejsningen førend del kan behandles videre, vil man udsætte sig for, al Farvelaget paa enkelte Steder bliver gennemslidl. For al undgaa delte maa Træet før Bejsningen være glat og befriet for Spændinger i Overfladen