Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

219 »Opdrifter«, saaledes, at del ikke rejser sig, naar Bejsen paa- føres. Denne Forberedelse sker ved Slibning. Slibningen af Træet sker som Regel med Sandpapir og er allerede delvis omtalt under Træets videre Forarbejdning. For at denne Slibning imidlertid skal kunne modarbejde »Opdrifterne« i Træet, maa dette i Forvejen være fugtet med lunket Vand, eller dampet, hvorved Trædelene har haft Lej- lighed lil al rejse sig paa samme Maade som ved selve Rejs- ningen. Af og lil sliber man endda, medens Træet endnu er vaadl, hvad der tager længere Tid, men til Gengæld tilveje- bringer en glattere Overflade. Denne Slibning maa dog ikke forveksles med den, der linder Sted efter Rejsningen, og som dels tilsigter en Porefyldning, dels en Binding af Træets Fibre. Slibningen udføres da som Regel med Pimpeslen og lunkel Vand ikke med Olie, der vilde forhindre en Indtrængning af Bejsen. Ved Bejser, der har Vanskelighed ved at trænge ens- artet ind i Træet, sliber man med selve Bejsen, hvad der dog let kan gøre Genstanden skjoldet. Pimpestenen anvendes som Regel i Stykker, der er skaaret over med en Sav vinkelret paa Porerne i Stenen saaledes, al der fremkommer skarpe, skrabende Ægge, og de to Snitflader gnides imod hinanden, indtil der fremkommer to ganske plane Flader. Pimpestenen maa være ganske ensartet uden Sten og tællere Dele, der vil ridse i Træet. I Stedet for Pimpeslen bruger man nu ogsaa kunstige Sten af forskellig Art, hvor denne Regelmæssighed lettere kan skalles tilveje. Paa Keh- linger og lignende Steder sliber man med Pimpestenspulver og el Stykke Kork eller Filt, der er tildannet efter Formen. Naar Fladen er afslebet, vaskes den ren for Slibestøv, og faar nu Lejlighed lil al tørre, førend den skal hejses. Farvemidlerne »Rejserne« maa være luftformede eller helt opløste i Vædsker, en delvis Opløsning vil ikke være tilstrækkelig, da Overfladen vil frasi de uopløsle Bestanddele og derved blive grumset. De fleste opløselige Farvemidler er imidlertid ret farvesvage, og Farvningen beror derfor ofte paa, at de, efter at være trængt ind i Træet, ved en