ForsideBøgerTræ Og Træets Bearbejdning : Forelæsninger

Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

Forfatter: E. Thaulow

År: 1912

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 260

UDK: 674

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 272 Forrige Næste
221 i de løsere Dele af Træet. Indtrængningen er mindst i fedt Træ, og naar Træet er meget harpiksholdigt, maa Harpiksen først skaffes bort f. Eks. ved Vaskning med en Opløsning af Marseillesæbe i lunket Vand. Indtrængningen er tilsyneladende størst ved Vædsker med ringe Overfladespænding og navnlig, naar de samtidig er i Besiddelse af nogen fedtopløsende Evne som ved de basiske Farvemidler, eller ved Farvemidler, del- er opløselige i Spiritus og Benzol, hvad der dog forholdsvis sjældnere benyttes. Indtrængningsevnen er ogsaa større for varme end for kolde Vædsker, hvorfor Bejserne ogsaa benyttes saa varme som muligt af Hensyn til Farvemidlet og Arbejdet. Farvebestandigheden overfor Luftens Paavirkning vil bero paa, om de dannede Stoffer ikke forandrer sig, naar Træ- delene under Luftens Paavirkning efterhaanden iltes og der- ved antager en sur Karakter eller under Paavirkning af Luftens Kulsyre. Hvis de aflejrede Stoffer saaledes har en basisk Karakter eller er Salte af Syrer, der ved almindelig Tempera- tur ved stadig Indvirkning af Kulsyren er svagere end denne, vil man kunne vente Farveforandringer. Indvirkningen af Lyset vil som Regel være en Blegning under Iltning med den Ozon- og Brintoverilte, der dannes ved Tilstedeværelsen af Fugtighed i Luften. Ved de garvestof holdige Træsorter vil Virkningen dog til at begynde med gaa i mod- sat Retning. Da Blegningen beror paa en Iltning, vil denne formindskes, naar de aflejrede Stoffer i Forvejen er iltede Forbindelser, d. v. s. sure, da det som Regel drejer sig om organiske Forbindelser. Det viser sig da ogsaa at passe under virkelige Forhold, at de sure Bejser giver de farvebestandigste Forbindelser. Det følger af sig selv, at Farvebestandigheden — der dog altid er noget af et Tidsspørgsmaal — forøges, naar Trædelene beskyttes med et tæt Laklag mod Virkningerne af Lys og Luft. Farvebestandigheden er iøvrigt størst ved mørke Farver. Disse fremkaldes nemlig som Regel ved at tilføre større Mængder af Bejsen, og ødelægges samme Mængde af denne, vil Afblegningen naturligvis være størst der, hvor der er mindst at tage af.