Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

222 Da man som Regel anvender sure Bejser, der farver Træet under Medvirkning af det basiske Træstof, vil en Tilførsel af mere Syre ofte betyde en Afblegning af Træet, idet Farve- midlet igen gaar i Opløsning, en Tilførsel af en Base en Mørkning af Farvetonen, dersom Bejsen er tilstede i Overskud. Paa lignende Maade foregaar der ogsaa lit i Tidens Løb en Blegning ved meget sure Træsorter, idet Virkningen af de umættede dybere Lag gør sig gældende.* For at faa en Oversigt over de vigtigste Farvemidler kan man skelne imellem Farvning med luftformede Bejser, med Garvestoffer i Forbindelse med uorganiske Stoffer, med Ud- træk af organiske Bestanddele, med uorganiske Forbindelser samt med Tjærefarvestoffer. 1 ren teknisk Henseende skelnes der ogsaa efter Opløsningsmidlet, saml efter om Bejsen lader sig anvende paa de færdige Dele eller ej. Farvning med luftformede Bejser kaldes ogsaa Røg- ning og foregaar med Anvendelse af Ammoniak og Svovlbrinte. Røgning med Ammoniak beror paa dennes Indvirkning paa Garvestofferne, der lindes naturligt hos mange Træsorter som Eg, Mahogni, Lærk m. m. Disse Stoffer er selv farveløse, men ilter sig let navnlig ved Tilstedeværelsen af Baser eller med Stoffer med nogenlunde løst bundet Ilt og farves derved brunlige. En Farvning af denne Art sker ganske naturligt med Tiden ved de ovennævnte Træsorter, hvor Garvestoffet er i Berøring med det basiske Træstof og optager Ilt fra Luften, hvorved Træet bliver mørkere, noget der, med den fremherskende Mode, gør del mere værdifuldt. Denne naturlige Forandring af Træets Farve gaar kun langsomt for sig, men kan fremskyndes ganske betydeligt ved Tilstedeværelsen af en stærk Bejse som Ammo- niak, Natronlud, Kromnatron m. m. Sædvanligvis bruger man del første, der ikke gør Træet fugtigt, og som tillige trænger dybt ind, selv efter al Træet er blevet poleret. Røgningen foregaar ved, at Træet anbringes i et tætsluttende Rum, hvori man anbringer Skaale med Salmiakspiritus. Da det naturlige Garvestotindhold kan være ret forskelligt efter Veddets Alder