Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

223 og Træets Voksested, er Virkningen af Røgningen ikke altid paalidelig og tinder nu hovedsagelig kun Anvendelse paa Ma- hogni. *Træ, der ikke indeholder tilstrækkelige Mængder af Garve- stof, eller som mangler dette, kan underkastes en lignende Behandling efter først al være hejset med en Opløsning af Garveslolfer, af hvilke skal nævnes Kachu, der er del ind- dampede vandige Udtræk af ostindiske Akasiearter, og Tannin, der er et Udtræk af Galleæbler med Spiritus og Æter. Begge er ret let opløselige i lunket Vand. Man kan saaledes f. Eks. anvende 100 Gr. Tannin opløst i 1 Lir. Vand. I koldt Vejr vil Fordampningen af Ammoniakken gaa langsomt for sig, hvad man kan raade Bod paa ved Varmning af Salmiak- spiritussen som ved Tilsætning af brændt, ulæskel Kalk. Farvning med Svovlbrinte beror paa, at denne ved Til- stedeværelsen af lidt fri Syre omdanner Salte af Tin, Anti- mon, Kvægsølv, Bly, Kobber, Vismut og Kadmium til stærkt farvede Svovlmetaller. De Genstande, der skal behandles, maa først hejses med en Opløsning af et af de ovennævnte Metal- salte og indsættes derpaa i el lukket Rum, hvori der udvikles Svovlbrinte, f. Eks. ved al overhælde Svovljærn med Svovl- syre. Vi faar da med Tinsalte et gult, med Antimonsalte el gulrødt, med Vismutsalte et mørkebrunt, med Blysalte en graasort Farvning af Træet. , Baade de Farver, der fremkommer ved Røgning med Ammoniak og ved Svovlbrinte er meget farvebeslandige, og har den Fordel al kunne anvendes paa den færdige Træ- genstand.* Farvning med Garvestoffer i Forbindelse med uor- ganiske Forbindelser beror paa, at disse virker stærkt af- iltende saaledes, at de f. Eks. kan omdanne de ret farvesvage Jærnlveilteforbindelser til stærkt farvede Jærmellemilteforbin- delser paa lignende Maade, som del sker ved Blækfremstil- lingen. Farvningen anvendes særlig ved Træsorter, der i For- vejen indeholder Garveslolfer som f. Eks. Eg, idet man hejser dem med en Opløsning af Jærnvitriol i Vand f. Eks. fra 2 til