Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

234 Denne Fremgangsmaade giver ogsaa gode Resultater, naar Lin- olien faar Lov til at størkne. Nutildags kan man imidlertid ikke vente saa længe, og da ikke størknet Olie vilde slaa igennem Laklaget, søger man hellere at fjerne Olien ved efter Slibningen at afgnide Træet med Savsmuld m. m. I Stedet for at anvende Linolie har man forsøgt at anvende særlige Slibeolier, der enten er hurtigt tørrende Fernisser eller, man er gaaet til den modsatte Yderlighed ved at anvende Mineralolier, som Para- finolie, der ikke saa let tørrer, men lettere lader sig fjerne fra Træet. Man maa da ved den senere Behandling søge at lukke Porerne. Ofte tilsættes Farvemidler som Alkannarod, der er rødbrun, for samtidig med Slibningen at give Træet en mørkere Farve. Da Tilstedeværelsen afOlie i Træet under Laklagel i det hele laget er en Fare, søger man nu som Regel at undgaa dette ved før Slibningen at lukke Træet. Dette kan ske ved at overstryge Træet en eller liere Gange med Politur. Naar dette er størknet, afsliber man Skællakken paa de høje Dele med afslidt Sand- papir, og nu begynder den egentlige Porefyldning, idet man sliber Træet ved Anvendelse af Piinpestenspulver og Spiritus. Spiritussen vil opløse noget af Polituren, og Pimpestenspul- veret vil løsslibe noget Træmel, der under Slibningen vil blive gnedet ned i Porerne. Naar Træet er godt lukket, anvender man tillige Slibeolie for lettere at faa Overfladen glat. Fyld- ningen af Porene udført paa denne Maade har den Fordel, at de paa en simpel Maade udfyldes med en Masse af samme Farve som selve Træet. Anvendelsen af egentlige Porefyld ere er af ret gammel Oprindelse, saaledes har man benyttet Stivelse og Gibs, ofte med et indblandet Farvepulver, udrørt i Spiritus til grovpo- rede Træsorter som Eg og Ask. Anvendelsen af Porefyldere til de almindelige Møbeltræsorter er imidlertid herhjemme ret ny. I Amerika har det været anvendt længe og med stor Fordel til Massefremstilling f. Eks. af Apparatkasser. De be- nyttede Porefyldere gaar i Handelen og er Fernislakker f. Eks.