Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger
Forfatter: E. Thaulow
År: 1912
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 260
UDK: 674
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
235
10 Dele Kopal opløst i Fernis, hvortil sættes 2 Dele Terpentin-
olie, og Fyldstoffer f. Eks. 25 Dele Kiselguhr, hvortil sættes et
eller andet Farvemiddel, indtil man opnaar den ønskede
Farvevirkning. Porefylderen fortyndes før Anvendelsen med
saa meget Terpentinolie, at den lader sig stryge med en Pensel,
og man sørger for, at Lakken kommer godt ind overalt. Naar
Laget er blevet halvtørt, afgnider man del overflødige med en
linned Klud og lader nu Resten tørre helt, hvortil der gaar en
Nat. Man sliber nu Træet af med Sandpapir og kan da gaa
i Lag med den videre Behandling. Virkningen af Terpentin-
olien er formentlig, al den under Størkningen med Træ-
fylderen danner Hinder, der efterhaanden, som Terpentinolien
fordamper, trækker sig ind i Porerne.
Drejerne benytter ofte en Limfyldning af Porerne med
paafølgende Afslibning før Lakeringen.
Lakeringen er noget forskellig efter de anvendte Har-
piksarter og navnlig efter de benyttede Opløsningsmidler, hvor-
for vi skal behandle de enkelte Hovedgrupper hver for sig.
Polering af Træ, der i Virkeligheden ogsaa er en Art Lake-
ring, indtager dog i Udførelsesmaade en saadan Særstilling,
al den skal blive omtalt for sig.
Spiritus lakker ne er enten rene Spirituslakker, ofte kaldet
Politur, der væsentlig finder Anvendelse ved Polering, hvor
Laklagel paagnides i tynde Lag, eller Strygelakker, der paa-
føres med en Pensel.
Rene Spirituslakker er Opløsninger af Skællak i stærk,
sædvanligvis 96%, denatureret Spiritus, da svagere dels vil
fordampe for langsomt, dels vil vanskeliggøre Arbejdet. Af og
til tilsættes Benzoé for at gøre Laklaget vellugtende, mere
modstandsdygtigt overfor Forraadnelse og haardere. I den sidste
Retning virker ogsaa en Tilsætning af Sandarak, der dog
samtidig gør Laklaget mere sprødt. Sædvanligvis vil dog en
Tilsætning af en anden Lak formindske Lakkens Haardhed,
idet de Heste Lakker er blødere end Skællak, og samtidig vil
Laklagets Glans svækkes, idet Haardhed og Glans som Regel
er sammenfaldende Egenskaber. Ved Fremstilling af Politur