Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

18 tagelsesvis som ved Eg til Skibsspanter give Træet særlig Værdi, ligesom ogsaa til Møbelbrug, idet der i Tvegen frem- kommer en særlig smuk Tegning. Pyramidemahogni er saa- ledes et Snit i en Tvege. Træet kan selv indenfor en jævn og glat Bark vise sig at være vredet eller snoet. Det kan da blive praktisk talt umuligt at bearbejde, faar mindre Styrke og kaster sig desuden stærkt med vekslende Fugtighedsforhold. Det sidste er ogsaa Til- fældet, naar Træet er ekscentrisk vokset, hvad man særlig træller ved Grene og ved Træer, der er opvokset fritstaaende, idet Aarringene i den mod Syd vendende Side af Træet har haft gunstigere Vækstforhold end Aarringene mod Nord. Aldeles ubekendt er Grunden til Dannelsen af bølgefor- mede Aårringe, der kan vanskeliggøre Træets Bearbejdning; men som tillige giver Træet en ejendommelig Tegning, der kan gøre det værdifuldt til Møbelbrug. Noget lignende gælder et bølgeformigt Forløb af Fibrene, hvorved Træet faar et stribet Udseende med lyse og blanke Dele i Bølgeloppe og Dale, hvor Snitretning og Fiberretning falder sam- men, mørkere, hvor Snittet overskærer Fibrene. Ofte faar Træet samtidig et ejendommeligt Spil, idet de overskaarne Fibre synes mørkere eller lysere, eftersom man ser med eller mod dem. Træet kan være gennemsat af Revner og Ridser, der ofte kan forhindre dets Anvendelse i større Stykker. Frostrevner (se Fig. 8) dannes ved pludselig indtræ- dende stærk Nattefrost. Det levende Træ indeholder i Celle- saften betydelige Mængder af Vand, der dog kan variere stærkt med Aarstid og Voksested. Naar Cellesaften om Vin- teren fryser, dannes der Iskrystaller i Cellernes Hulrum, idet Vandet suges fra det omgivende Væv. Frysningen virker derfor som en Art Udtørring af Plantevævet, der trækker sig sammen for igen at udvide sig, naar Cellesaften under Optøning vender tilbage til Plantevævet. Hvor disse Temperaturforandringer gaar langsomt for sig, vil Frysningen ikke skade Træet;