Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

19 men indtræffer der efter en varm Dag en pludselig og stærk Nattefrost, vil de yderste Lag af Træet begynde at fryse og søge at trække sig sammen, hvad de bliver forhindrede i af det endnu vandspændte Indre. De ydre Lag vil derved sprænges, og der opstaar Revner, der løber fra Barken ind imod Træets Indre. Næste Sommer søger Træet at overbygge denne Revne med frisk Ved, men i Træet er der fremkommet et svagt Punkt, der sansynligvis vil bryde op igen den føl- gende Vinter. Man faar paa denne Maade dybe Frostrevner, der dog som Regel allerede viser sig paa Træets Yderside som fremstaaende Længdekamme, idet Træet fortykkes under Forsøget paa at lukke Saarrevnen. Der lindes ogsaa andre Fejl i Træet, der muligvis skyldes samme Aarsag, som Kærnekløft, hvor Revnerne danner sig i Træets Midte og løber ud imod Omkredsen og Ringskøre, hvor Revnerne løber parallelt med Aarringene, idet disse Revner kunde have dannet sig ved en for pludselig Optøning af de ydre Lag af Træet. Ringskøre kan dog ogsaa skyldes stærke Frem- og Tilbagebøjninger af Træstammerne i For- bindelse med uregelmæssig Vækst, naar det da ikke skyldes Svampeangreb. En særlig Art af Revner er de saakaldle Storm bræk, der f. Eks. hyppigt ses i afrikansk Mahogni som tværløbne Revner, der dog tildels er sammenvoksede igen. Solridser (se Fig. 9) fremkommer ved en for stærk Bestraaling af Solen, idet Barken udtørres og revner, og disse Revner fortsættes ind i Dannelsesvævet, af hvilket en større Plet j ud tørres og uddør. Den døde Plet overvokses da lidt efter lidt igen af friskt og levende ^iwi^ Ved. Barkslag er indvokset Bark, der er fremkommet ved, at Træet har søgt at lukke et Saar, ofte fremkaldt ved Overlast fra Menneskers eller Dyrs Side, eller al overvokse et større Stykke ødelagt Dannelsesvæv. De Revner, der indtil nu har været omtalt, har allerede været tilstede i det levende Træ. Imidlertid er der andre, der først fremkommer, efter at Træet er fældet, og som for 2*