ForsideBøgerTræ Og Træets Bearbejdning : Forelæsninger

Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

Forfatter: E. Thaulow

År: 1912

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 260

UDK: 674

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 272 Forrige Næste
20 Præet og kan ved Fyr holder uensartede Dele en stor Del skyldes Træets Rumfangsforandringer ved for- skellige Fugtighedsforhold. Det levende Træ indeholder betydelige Mængder af Vand. Frisk fældet »grønt« Løvtræ kan saaledes indeholde 50%, Naaletræerne endda noget mere, varierende med Veddets Alder, Voksested og Aarstid. Naar Træet tørrer, svinder det i Rum- fang og desto mere jo yngre og løsere det er. Splinten vil saaledes normalt svinde mere, end Kærnetræet og Vaarveddet mere end Høstveddet. Løst og magert Træ tørrer forholdsvis hurtigere end fast og fedt, der derfor ogsaa forholdsvis sent hører op med at »arbejde«. Svindel er størst paa tværs af naa op til 1/15. Da Træ altid inde- af forskellig Alder og Tæthed, vil dette Svind bevirke, at Træet ved Tørring forandrer sin Form, »kaster sig«. Et almindeligt Brædi vil saa- ledes krumme sig med Barksiden indvendig i Krumningen, hvor Træet er yngre paa Kærnesiden. El godt Billede af Svindet vil man faa ved at betragte Fig. 10, der viser, om- end stærkt overdrevent, hvorledes en Række Brædder, skaarne ud af samme Træstamme, kaster sig ved Tørring. Hvor der er Lejlighed dertil, opsuger Træet igen Fugtighed, og hertil medvirker Træets udtørrede Cellesaft, hvis Salte er stærkt vandsugende. Træet svulmer da op igen, og søger at indtage dets oprindelige Form, hvad det dog kun tildels op- naar, da Fugtigheden ikke oprindelig har været fordelt paa samme Maade som efter Genopsugningen af Vand. Denne Formforandring kaldes Træets »Arbejden« og er til stor Ulempe for dets Anvendelse. Del eneste Brædt, der i Fig. 10 ikke har krummet sig kendeligt under Tørringen, og som heller ikke vil forandre sin Form kendeligt under Genop- tagelsen af Fugtighed, er det midterste, hvor Aarringene er tilnærmelsesvis vinkelret paa Brædlets Flader. Dette, det saa- kaldle Marvbrædt, er derfor særlig egnet til Genstande, der Fig. 10.