Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger
Forfatter: E. Thaulow
År: 1912
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 260
UDK: 674
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
Præet og kan ved Fyr
holder uensartede Dele
en stor Del skyldes Træets Rumfangsforandringer ved for-
skellige Fugtighedsforhold.
Det levende Træ indeholder betydelige Mængder af Vand.
Frisk fældet »grønt« Løvtræ kan saaledes indeholde 50%,
Naaletræerne endda noget mere, varierende med Veddets Alder,
Voksested og Aarstid. Naar Træet tørrer, svinder det i Rum-
fang og desto mere jo yngre og løsere det er. Splinten vil
saaledes normalt svinde mere, end Kærnetræet og Vaarveddet
mere end Høstveddet. Løst og magert Træ tørrer forholdsvis
hurtigere end fast og fedt, der derfor ogsaa forholdsvis sent
hører op med at »arbejde«. Svindel er størst paa tværs af
naa op til 1/15. Da Træ altid inde-
af forskellig Alder og Tæthed, vil
dette Svind bevirke, at Træet ved
Tørring forandrer sin Form, »kaster
sig«. Et almindeligt Brædi vil saa-
ledes krumme sig med Barksiden
indvendig i Krumningen, hvor Træet
er yngre paa Kærnesiden. El godt
Billede af Svindet vil man faa ved
at betragte Fig. 10, der viser, om-
end stærkt overdrevent, hvorledes en Række Brædder, skaarne
ud af samme Træstamme, kaster sig ved Tørring.
Hvor der er Lejlighed dertil, opsuger Træet igen Fugtighed,
og hertil medvirker Træets udtørrede Cellesaft, hvis Salte er
stærkt vandsugende. Træet svulmer da op igen, og søger at
indtage dets oprindelige Form, hvad det dog kun tildels op-
naar, da Fugtigheden ikke oprindelig har været fordelt paa
samme Maade som efter Genopsugningen af Vand. Denne
Formforandring kaldes Træets »Arbejden« og er til stor
Ulempe for dets Anvendelse. Del eneste Brædt, der i Fig. 10
ikke har krummet sig kendeligt under Tørringen, og som
heller ikke vil forandre sin Form kendeligt under Genop-
tagelsen af Fugtighed, er det midterste, hvor Aarringene er
tilnærmelsesvis vinkelret paa Brædlets Flader. Dette, det saa-
kaldle Marvbrædt, er derfor særlig egnet til Genstande, der
Fig. 10.