Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

21 ikke maa forandre deres Form som f. Eks. Bordplader, der skal forblive plane, fritstaaende Rammer, der skal bevare deres Form, uden at være fastgjorte ti] Vteg m. m. De Brædder, der ligger nærmest Marvbrædtet, kaster sig dog heller ikke ret meget, særlig naar del midterste fjernes. I Praksis regner man derfor Træet for »marvskaaret«, naar Aarringene ikke hælder mere end 45 °, ved Møbeltræ dog ofte, naar et af Bræddets Sider gaar igennem Marven. Af og til nyttiggøres Træets Arbejden, saaledes til at rette Træ, der er blevet krumt, idet man fugter den indvendige Side, hvorved denne udvider sig, eller dypper Træet i Vand og lader det staa med den udvendige Side mod Varme, hvor- ved den trækker sig sammen. Ligeledes benyttes det af Bød- keren til at runde Stave. Træets Kastning medfører Spændinger i Veddet, og hvor Udtørringen ikke sker tilstrækkelig ensartet, hvad der sjældent er Lejlighed til, da de yderste tørrer og derfor svinder først, vil Spændingerne let kunne medføre, at Træet revner. Svind- revnerne gaar som Regel fra Træets Omkreds ind imod Midten og fra Enden af afkortet Træ indefter og nedsætter naturligvis baade Træets Styrke og Anvendelighed. Jævnest Svind og færrest Spændinger faar man, naar Træet ikke har for store Tykkelser. Man er saaledes mindre udsat for Revner i Brædder end i Bjælker og Planker. Man opskærer derfor ofte Træet, allerede i »grøn« Tilstand, til de Dimensioner, der skal bruges. En særlig Art af Svindrevner fremkommer af og til under Opskæringen af Træ, hvori der ved Tørringen er opstaaet Spændinger. Under Opskæringen bliver der løskaaret Materiale, hvorved Spændingerne i det øvrige kan forøges. Der kan da opstaa Revner, der aabner sig med et Knald. Disse Revner lølger tit en Aarringsgrænse og springer derfra over til en anden og saaledes videre, hvad der kan gøre Træet ganske ubrugeligt, naar det skal anvendes i større Stykker.