Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

31 se ret forskellig ud og have ret forskellige Egenskaber. Bedst benytter man sig af Træets Bygning, hvortil der dog hører betydelig Erfaring. Det, der kendetegner denne, er navnlig Aarringenes Form og Forløb, Udseende og Porernes Størrelse Aarringene og Porer træder af Træet, Marvstraalerne dels i Marvslraalernes Størrelse og og Beliggenhed i Træet, tydeligst frem i et Tværsnit dette, dels i Spejlsnit. Imid- lertid er det kun sjældent, at man i Prak- sis har netop disse to Hovedsnit at rette sig efter. Ofte maa man nøjes med et eller andet tilfældigt Længdesnit (se Fig. 13), hvor baade Aarringe, Marvstraaler og Porer naturligvis viser sig paa forskellig Maade efter Snittets Beliggenhed. I et Længdesnit vil Aarringene paa Grund af Træets tilnærmelsesvise Kegleform danne langagtige, parabelformede Figurer. Der- som Aarringgrænsen ikke forløber regel- mæssigt, vil disse Linier dog blive mere eller mindre uregelmæssige, ligesom der Fig. 13. ogsaa vil fremkomme Afvigelser ved Knasterne. I et Længde- snit vil Porerne vise sig som Ridser, og Tilstedeværelsen og Størrelsen af disse giver ofte gode Oplysninger om Træets Art. Ogsaa det Ledningsvæv, der som tidligere omtalt, som Regel omgiver Porerne og forbinder disse med Marvstraalerne samt Poreudfyldningerne, kan være kendetegnende for Træarten. Hvor Marvstraalerne er fremtrædende, viser de sig som korte, ofte noget mørkere Linier og Pletter, med forskellig Tykkelse og forskellig Længde efter Træets Art. I enkelte Tilfælde kan selve Knasternes Form og Beliggenhed ogsaa være en god Hjælp til at bestemme Træets Art, saaledes ved Granen, der har langagtige forholdsvis tynde Knaster. Træets Vægt, Tæthed og Haardhed kan i mange Tilfælde give gode Oplysninger, selv om man i Praksis oftest lader sig nøje med et Skøn. Haardheden prøves bedst ved Sammenligning med andre Træsorter. Til kan man i denne