Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

__________________________________________ 32 Henseende faa en Vejledning ved at ridse i Træet med en Negl paa tværs af Fibrene, og bedømme Dybden af det Spor, den frembringer i Træet. Som Haardhedsskala kan man f. Eks. for de almindeligste brugte Træarter benytte følgende: Hvidtjørn................meget haardt Hvidbøg.................haardt Ask. . . __.................temmelig haardt Eg.......................middelhaardt Fyr......................blødt Poppeltræ...............meget blødt. Imidlertid maa denne Skala kun anvendes med Forsigtighed, idet Træets Haardhed ikke er ensartet. Vaarveddet er saa- ledes ved Naaletræerne ofte meget blødere end Høstveddet, og desuden vokser Haardheden af Træet med aftagende Fug- tighedsindhold. Stor Vægt, Haardhed og Tæthed skyldes som Regel Tykkelsen af Cellevæggene og plejer at være sammen- faldende Egenskaber ved Træet og er som Regel Tegn paa godt Træ, i hvert Fald indenfor samme Art. Træets Farve kan i flere Tilfælde retlede ved Bedøm- melsen af Træets Art, selv om den i mange Tilfælde viser sig forskellig efter Alder, Voksested og den Tid, Veddet har været udsat for Lysets og Luftens Indvirkning. Træets Lugt og Smag kan ligeledes være afgørende for Træets Bestemmelse. Der findes mange andre Forhold, der kan bidrage til den nær- mere Bestemmelse af Træarterne. Dette vil imidlertid føre os for langt, og vi maa nøjes med at henvise til Specialværker. Efter Træets Form og Bygning skelner man imellem Naa- letræer, Løvtræer og Palmer. Naaletræerne har som Regel en retvokset Stamme og smalle og spidse Naale. Hertil hører Fyr, Gran, Lærk, Blyant-Ceder, Cypres m. m. Løvtræerne har som Regel kraftige grenede Stammer, brede og tynde Blade. Hertil hører Ahorn, Birk, Bøg, Eg, Elm, Mahogni, Valnød, Teak m. m. Palmerne har lange ugrenede Blade, der er sam- lede i en enkelt Top. Træet af Palmerne har med Undtagelse af Spanskrør saa godt som ingen teknisk Anvendelse. _______ _____________________________